Nye Borgerlige, Stram Kurs, Partiet Klaus Riskær Pedersen.
Alle tre er de nye partier, vælgere kan se skrevet på stemmesedlerne, når danskerne skal i stemmeboksen den 5. juni.
Der er bare lige en ting. Et parti skal over en spærregrænse på 2,0 procent, for at blive lukket ind i folketingssalen.
I nyeste måling, YouGov har foretaget for B.T., ser det ud til, at Partiet Klaus Riskær Pedersen ikke når over procentsatsen.
Han skaffer sig 1,3 procent af stemmerne. Det er dog værd at bemærke, at målingen har en maksimal usikkerhed på plus/minus 3,1 procentpoint.
Omvendt står hans nye kolleger i politik, Nye Borgerlige og Stram Kurs, til at komme over grænsen.
Nye Borgerlige får 3,7 procent i målingen og Stram Kurs får 4 procent. Det svarer til, at begge partier får syv stole i folketingssalen - hver.
Roger Buch, der er valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, påpeger, at forskellen i de tre nye partiers succeser skyldes spørgsmålet om penge og valgkampens dagsorden.
For det første rammer Partiet Klaus Riskær Pedersen ikke helt plet på de emner, der har været dominerende i de første knap to uger af valgkampen. Et af dem nemlig udlændinge- og indvandrerpolitik.
Her er der rig mulighed for taletid for Nye Borgerlige og Stram Kurs, fordi udlændingepolitikken er essentielle mærkesager for de to nye partier.
»Hans mærkesager er hverken koblet til det, vælgerne vægter højest og heller ikke til valgkampens nuværende dagsorden,« siger Roger Buch.
Derudover kan det være et spørgsmål om partiernes økonomi og antal frivillige under valgkampen.
Alene det faktum, at Klaus Riskær Pedersen var ude og låne penge til at kunne skaffe sig underskrifter, bevidner, at der ikke er enormt mange penge i partikassen.
»Enten har man penge eller aktivister, og der har han ikke nogle af delene.«
Omvendt har Stram Kurs nogle få, meget engagerede og dedikerede aktivister, der kan føre valgkamp for partiet, og der gætter Roger Buch på, at Riskær står i mangel på den slags.
Berlingske har tidligere lavet en optælling over Finansmanden Klaus Riskær Pedersen og hans skyldnere. Den viser, at finansmanden og partilederen slæber rundt på en gæld på over 30. mio. kr.
For at finansiere sin kampagne, der skulle skaffe ham adgangen til det antal vælgererklæringer, der kan åbne dørene til en plads på stemmesedlen, tog han lån i familiens virksomhed Reboot.
Hvor meget er dog ukendt, men faktummet vidner om, at der ikke er mange kroner og ører at printe valgpjecer ud for, påpeger Roger Buch.
»Nogle tænker måske, han har en masse penge, men han var ude og låne penge for at indsamle underskrifter, og det bevidner, at der ikke er enormt mange penge at gøre godt med til en valgkamp.«
B.T. har forsøgt at få fat på Klaus Riskær Pedersen, men det er endnu ikke lykkedes.
