Da situationen i Iran i weekenden for alvor spidsede til, kom Donald Trump med et ultimatum, som rystede verden.

Den amerikanske præsident ville bombe Irans energiforsyning. Ender Trump med at gøre alvor af den del, så kan det muligvis være en krigsforbrydelse, fortæller dansk ekspert.

Ultimatummet bestod oprindeligt i, at hvis ikke Iran lod det vigtige Hormuzstræde genåbne, så ville USA angribe landets energiinfrastruktur.

Iran havde 48 timer til at makke ret og åbne strædet, hvor igennem store dele af verdens olie og naturgas fragtes, ellers ville den amerikanske hammer falde.

Mandag kom så en ny udmelding fra Trump.

Efter positive snakke med folk i det iranske regime lod han den oprindelige deadline på 48 timer forlænge med en række dage, så forhandlingerne kunne finde sted.

Torsdag aften blev pausen forlænget yderligere af USAs præsident - frem til 7. april kl. 02.00 dansk tid. Men trods udsættelsen er Trumps trusler ikke endegyldigt af bordet.

Og skulle den amerikanske præsident efter deadlinens udløb finde tilbage til de oprindelige planer, så vil det være meget alvorligt, fortæller militæranalytiker Anders Puck Nielsen til B.T.

»Det, Trump forslår, er jo det samme som Rusland gør i Ukraine, hvor de bomber energiinfrastrukturen, så de lokale ikke har strøm og varme,« fortæller den danske ekspert.

En væsentlig forskel på Ukraine og Iran er dog vand.

På dette satellitfoto ses Hormuzstrædet, som er i centrum for verdens opmærksomhed i disse dage.
På dette satellitfoto ses Hormuzstrædet, som er i centrum for verdens opmærksomhed i disse dage. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Iran er på helt anderledes vis afhængig af el til at kunne udvinde drikkevand til millioner af landets borgere.

Rammes den iranske energisektor på ekstrem vis, så kan man potentielt stå i en situation, hvor millioner af iranere ikke har drikkevand. En mulig humanitær krise af enorme proportioner.

Situationen bliver ikke bedre af, at Iran efter Trumps trusler lovede at svare ved at bombe vandanlæg og energiforsyning i en række Golfstater, som er allierede med USA.

Krisen kunne hurtigt eskalere voldsomt.

»Hvis man fjerner drikkevand fra millioner af iranere, så begynder vi at nærme os krigsforbrydelser – noget som kunne blive en sag for domstolen i Haag,« siger Anders Puck Nielsen.

Men det kan også potentielt få en anden afledt konsekvens, som Donald Trump formentlig ikke ønsker.

For er USA ansvarlig for at fjerne millioner af almindelige iraneres adgang til drikkevand, vil det så give opbakning i befolkningen til det regimeskifte, som Trump ønsker?

»Det er nok ikke den bedste måde at få de almindelige iranere over på sin side,« siger Anders Puck.

Han konstaterer desuden:

»Det føles efterhånden længe siden, at Trump ville have Nobels Fredspris.«

Du kan følge udviklingen i krigen, og hvad der ellers sker på den internationale scene, i vores liveblog, som du finder lige HER.