Presset fra Vladimir Putin og Rusland er nu blevet så stort, at der fra flere kanter bliver kaldt på et dansk missilforsvar.
Bare 300 kilometer fra Danmark er Rusland i fuld gang med en massiv, militær oprustning.
Situationen er ‘stærkt bekymrende’, og truslen fra Rusland skal tages ‘dybt alvorligt’, lyder det fra fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
»Vi har al mulig grund til at opfatte truslen fra Rusland som meget seriøs og alvorlig. Den måde, de agerer på i øjeblikket, er stærkt bekymrende,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Tirsdag kom det via den amerikanske avis New York Times frem, at Rusland har klargjort mellemdistancemissiler i russiske enklave Kaliningrad, som ligger ud til østersøen mellem Polen og Litauen. Blot 300 kilometer fra Bornholm.
En situation, der ifølge Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, kræver en reaktion fra Danmark.
»Nogle af missilerne er langtrækkende og kan nå dansk territorium. Der er ikke grund til panik, men jeg er så bekymret for situationen, at jeg synes, at vi i Danmark skal overveje at få etableret et missilforsvar,« siger Henrik Dam Kristensen (S).
Det forslag erklærer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen sig enig i, og ifølge en ekspert er det også den rigtige vej at gå.
Våbenkapløbet er farligt
Det kan blive nødvendigt med et missilforsvar, men der er dog ikke grund til at gå og frygte en 3. verdenskrig lige nu og her, forklarer Steen Kjærgaard, der er analytiker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
»Det, der foregår, er enormt bekymrende, og det er en uheldig udvikling på mange fronter. Det går den forkerte vej, og det kan godt se ud til, at der er brug for et missilforsvar, som det ser ud nu,« siger Steen Kjærgaard.
Han understreger vigtigheden af, at et missilforsvar ikke er den eneste del af løsningen. Et såkaldt våbenkapløb kan nemlig få meget uheldige konsekvenser.
»Der skal indgås en dialog med Rusland om at komme tilbage til våbenkontrolaftaler og samhandel. For hvis landene hver især bare bliver ved at provokere hinanden og opruste med våben, øges risikoen for, at et uheld eller en fejl kan tænde en gnist, som starter det hele. Det er dét, der er bekymrende,« siger Steen Kjærgaard.
Norge, Finland og Sverige, som alle ligger tæt op ad Rusland, er ifølge Steen Kjærgaard alle i gang med at opruste deres forsvar. Og her halter Danmark efter.
»De andre nordiske lande har øget deres forsvarsbudget ret signifikant for at imødekomme truslen fra Rusland, og i Danmark er der endnu ikke sket noget på det område«.
Trynet af Trump
USA's præsident Donald Trump og hans folk har sat Europa i en skruetvinge, der kan ende med at koste den danske statskasse milliarder af kroner
USA vil have de europæiske lande til at bruge flere penge på Forsvaret, så de selv kan bruge færre, og det krav synes der at være bred forståelse for, vurderer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
»De europæiske lande er nødt til at spytte lidt mere i bøssen. USA's udmelding lægger et særligt pres på dagsordenen, og vi må vi erkende, at sådan er vilkårene nu. Vi er nødt til at finde flere penge,« siger Claus Hjort Frederiksen.
NATO-landenes ledere har tidligere lovet hinanden, at de vil bruge 2 pct. af hvert lands BNP, men lige nu ligger de danske forsvarsomkostninger på 1,17 pct.. Hvis Danmark skal leve fuldt op til kravene, vil det koste i omegnen af 17 mia. kr.
USA har varslet konsekvenser, hvis ikke Danmark og de andre NATO-allierede holder, hvad de har lovet. Men SF er imidlertid ikke klar til at lade sig diktere af ’amerikanske krav og trusler’.
»Vi skal ikke bukke under og lægge os ned for USA. Claus Hjort Frederiksen lader sig tryne her, og han vil jo gerne trynes. Han vil gerne bruge flere penge på forsvaret, men mangler at fortælle, hvor de her milliarder skal komme fra. SF vil i hvert fald ikke blive trynet af Donald Trump og hans regering,« siger SF’s forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF).
Forsvarsordfører for Dansk Folkeparti ser dog ingen problemer i, at USA stiller krav, da det er en aftale, vi selv har været med til at indgå.
»Det er jo os, der ikke lever op til aftalen og har sovet i timen, og det har vi tordnet imod i mange år,« siger Marie Krarup (DF).
Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at vi i Danmark er dybt afhængige af den amerikanske vilje til at garantere vores uafhængighed og frihed, hvis vi skal gardere os med russere.
Skal vi gøre alt, hvad USA siger?
»Det er soleklart i vores egen interesse sikre vores frihed og uafhængighed og være beskyttet mod russisk aggression,« siger forsvarsministeren.
Men skal vi gøre alt, hvad USA siger i NATO-regi?
»Det er i vores egen soleklare interesse at sikre os mod russiske overgreb, og sikre danskernes frihed og selvbestemmelsesret«.
Det forstår jeg godt, men skal vi i fremtiden gøre alt, hvad USA siger?
»Det er i dansk interesse at sikre vores frihed og selvstændighed. Det er topprioritet. Derfor er det også vores ønske, at vi skal bidrage mere til det fælles NATO-forsvar«.
Det er ikke for at være uforskammet, men nu spørger jeg igen. Skal vi gøre alt, hvad USA siger?
»Hvis du spørger igen, så svarer jeg det samme igen« siger Claus Hjort Frederiksen (V).
