Ønsker man at skabe større lighed på tværs af landet, er det værd at overveje, om man skal øge landsudligningen, mener kommunalforsker. Det sker, efter 61 provinskommuner gør økonomisk oprør mod hovedstadsområdet.

Regeringen bør fjerne den såkaldte hovedstadsudligning og i stedet øge udligningen på tværs af landet. Det mener 61 ud af 64 provinskommuner i Jyllands-Posten onsdag.

Hvis provinskommunerne kommer igennem med deres krav, vil det betyde, at der bliver taget 2,4 milliarder kroner om året fra de 34 kommuner i hovedstadsområdet til fordeling i resten af landet.

Ønsker man at skabe større lighed blandt kommunerne, er det værd at overveje, om det nuværende udligningssystem skal ændres, mener programchef Kurt Houlberg fra KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse- og Forskningsinstitut.Han påpeger samtidig, at det er vigtigt at huske på, at hovedstadsudligningen ikke er penge, der bliver givet til hovedstadsområdet, men penge, der bliver omfordelt internt i hovedstadsområdet. Men for at kunne efterkomme provinskommunernes ønske om at øge landsudligningen, vil det sandsynligvis kræve, hovedstadsudligningen bliver fjernet.

»Så hvis man ønsker større lighed på tværs af landet, er det da værd at overveje, om det er noget, man skulle kigge på,« siger Kurt Houlberg.

Han mener også, man bør kigge på, om udligningssystemet kan skrues sammen på en måde, så det i højere grad tager højde for udkantsproblemer.

»Udligningssystemet i dag udligner forskel og lighed mellem, hvor rige og fattige kommunerne er per indbygger, men det er grundlæggende ikke skabt til at håndtere, at der bliver færre indbyggere i nogle kommuner, end der har været tidligere,« siger han.

»Man bør altid overveje, hvornår der er sket så mange ændringer ude i virkeligheden, at det vil være en god idé at ændre udligningsordningen,« tilføjer han.

I SF støtter man provinsens økonomiske oprør mod hovedstadsområdet, fortæller partiets lokalsamfundsordfører, Karina Lorentzen (SF).

»Mange af de kommuner, der slås allermest med arbejdsløshed, dårligere uddannelsesniveau, en aldrende befolkning og unge, der flytter væk, må opkræve flere penge fra deres borgere, som så får dårligere velfærd end borgerne i hovedstadsområdet. Det er en udvikling, der truer sammenhængskraften i Danmark og deler landet ind i et A- og et B-hold,« siger Karina Lorentzen, som nu vil have pengestrømmen undersøgt.

»I de her år, hvor vi ser områder i Danmark, der bliver hægtet af, så forstærkes uligheden i vores samfund, og det er rigtig ærgerligt, hvis hovedstadsudligningen bidrager yderligere til det,« tilføjer hun.

De Konservatives politiske leder i Københavns Kommune, Rasmus Jarlov (K), køber imidlertid ikke klagesangen om, at der er brug for flere penge i kommunekasserne i Jylland.

»Der er i forvejen overudligning. De såkaldt fattige kommuner i provinsen har efter udligning allerede flere penge end de kommuner i hovedstadsområdet, som de nu vil udplyndre endnu mere end i dag,« siger Rasmus Jarlov.

Formålet med udligningssystemet er at give alle kommuner mulighed for at levere nogenlunde samme service til borgerne ved en gennemsnitlig skatteprocent. Hovedstadsudligningen har eksisteret siden 1937 med det formål at hjælpe Københavns Kommunes med dens økonomiske problemer som følge af den ulige fordeling af levevilkår i området.

Kravet fra provinskommunerne kommer, mens kommissoriet for et regeringsudvalg, der skal se på en ændring af udligningssystemet fra 2018, er ved at blive fastlagt.