Færøerne øger eksporten af laks til Rusland, efter at Rusland har indført sanktioner mod EU og Norge. Det sender udenrigsminister Martin Lidegaard på svær balancegang mellem hensynet til Rigsfællesskabet og hensynet til EU, vurderer ekspert.

Færøernes eksport af laks til Rusland har sendt udenrigsminister Martin Lidegaard (R) på en svær udenrigspolitisk balancegang:

Han skal balancere hensynet til Færøerne, der er i rigsfællesskab med Danmark, med hensynet til EUs hårde udenrigspolitiske kurs over for Rusland.

»Det, der giver problemet, er at Færøerne ikke er medlem af EU, det er Danmark. Men samtidig har vi et rigsfællesskab med Færøerne. Så Danmark har forpligtelser i forhold til de to fællesskaber, vi er medlemmer af, og i den her sag kolliderer de to hensyn,« siger historiker og ekspert i nordiske forhold, Lars Hovbakke Sørensen.

Baggrunden for det udenrigsministerielle dilemma er, at Færøernes lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen, ifølge Berlingske mødtes med den russiske viceminister for fiskeri, Ilja Sjestakov, tidligere på ugen. Her benyttede den færøske regeringschef lejligheden til at kritisere EUs sanktionspolitik. Til gengæld fik han russisk tilsagn om øget eksport.

Færøerne bestemmer selv over ørigets handelspolitik, mens udenrigspolitikken er dikteret af Danmark. Og selv om eksport af laks isoleret set er handelspolitik, har det alligevel en udenrigspolitisk dimension, når aftageren af laksen er Rusland, der er blevet sat i skammekrogen af EU på grund af landets fremfærd i Ukraine.

»Man kan argumentere for, at når handelspolitik får udenrigspolitiske konsekvenser, så skal Danmark indover. Og ud fra den betragtning så burde Færøerne nok drøfte de ting med Danmark, inden de handler på egen hånd,« vurderer Lars Hovbakke Sørensen.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kommer med en afdæmpet kritik af den færøske partner i rigsfællesskabet:

»Det er mit indtryk, at Færøerne er fuldt ud opmærksom på EUs forventning til tredjelande om, at de ikke udnytter situationen på grund af den russiske boykot af EU,« skriver Martin Lidegaard i en e-mail til Berlingske.

SFs ordfører for Færøerne, Jonas Dahl (SF), kalder ministerens melding for en »anelse svag«.

»Jeg synes, at færingerne skylder de ukrainere, der er kommet voldsomt i klemme på grund af den russiske aggression, at bakke op om dem. Det kan have økonomiske omkostninger, men det er en anelse plat, at Færøerne forsøger at omgås restriktionerne og oven i købet kritiserer dem,« siger Jonas Dahl.

Enhedslisten mener, at Færøerne sender et uheldigt signal:

»Færøerne bestemmer jo selv, hvem de vil handle med og i hvilket omfang. Men det er et uheldigt politisk signal, lagmanden får sendt. Ikke mindst fordi han kritiserer sanktionerne mod Rusland, det giver indtryk af, at færingerne ikke tager Ruslands aggression i forhold til Ukraine så alvorligt. Men vi må respektere, at Færøerne har ret til at handle med hvem, de vil, fordi de ikke er medlemmer af EU,« siger Enhedslistens ordfører for Færøerne, Finn Sørensen (Ø).

Der er dog ikke nogen af de to politikere, der mener, at Færøernes enegang skal få konsekvenser i form af reduceret bloktilskud fra Danmark.

Lagmand Kaj Leo Holm Johannesen siger til Berlingske, at han ikke føler sig forpligtet af de sanktioner, som EU-landene har aftalt.

»Vi er en del af Vesten og NATO, men der er ingen, der har spurgt om vores mening; ingen har spurgt, hvordan vi syntes, EU skulle forholde sig, og det er jo svært at kende vores mening, når vi ikke bliver spurgt,« sige Kaj Leo Holm Johannesen.