Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Erdogan har mange alternative motiver for den række af krav, som han har stillet Sverige, hvis landet skal gøre sig forhåbninger om, at komme med i NATO.

Det forklarer Steen Kjærgaard, militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, til B.T.

Hvis et nyt land skal optages i NATO, så skal alle andre medlemslande bakke op om det. Derfor sidder Tyrkiet netop i en stærk forhandlingsposition.

»Sådan er international politik jo. Man får det til at lyde som om alt handler om fælles værdier, men det handler om at få varetaget sine egne interesser,« siger Steen Kjærgaard.

Han mener, at der er flere områder, hvor Tyrkiet ikke føler, at landets problemer bliver anerkendt.

»Tyrkiet har jo en række af deres egne sikkerhedsproblemer. Dem ønsker Erdogan bliver taget alvorligt af de andre medlemslande. Han oplever ikke, at de udfordringer, som han har med PKK bliver taget tilstrækkeligt alvorligt,« siger Steen Kjærgaard og fortsætter:

»Man skal heller ikke være blind for, at der er rigtigt meget indenrigspolitik i det her for Erdogan. Han vil gerne vise den tyrkiske befolkning, at han er en stærk mand, der ikke bare ligger under for de vestlige lande,« siger han.

Selvom Tyrkiet stiller sig på tværs overfor det svenske medlemskab af NATO så mener Steen Kjærgaard, at det er usandsynligt, at det ikke ender med, at Sverige bliver medlem til sidst.

»Tyrkiet har det også med at ville handle lidt, når der er noget på spil. Tyrkiet stillede også nogle betingelser, da Anders Fogh Rasmussen skulle være generalsekretær i NATO« siger Steen Kjærgaard.

Han forklarer, at Tyrkiet har stor strategisk betydning for NATO men at Tyrkiet også selv har meget stor interesse og glæde af deres medlemskab

»Tyrkiet har en central placering rent geografisk på grund af Bosporus-strædet, der skærer gennem Istanbul. Det vil sige, at kontrollen med indsejlingen til Sortehavet er på NATOs hænder,« siger Steen Kjærgaard og fortsætter:

»Tyrkiet ligger også i en position, så det kan beskytte Europa mod missilangreb fra Iran i tilfælde af, at de får udviklet atomvåben på et tidspunkt. Desuden har Tyrkiet den store luftbase Incirlik, som har været centrum for mange NATO-operationer,« siger han.