66,9 procent.

Så mange vælgere valgte at sige ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Og det er der ifølge Professor i international politik og forsker bl.a.i  de danske EU-forbehold ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen tre grunde til.

Den første vil måske ikke overraske mange.

»Den første og vigtigste grund er selvfølgelig krigen i Ukraine. Den har påvirket folk enormt meget. Det er jo også bagtæppet for, at vi overhovedet har den folkeafstemning,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Ved den seneste folkeafstemning, hvor danskerne skulle stemme om, hvorvidt forsvarsforbeholdet skulle afskaffes, kørte ja-partierne blandt andet skræmmekampagne om, at det skulle blive ja, for ellers ville pædofile få nemmere kår.

Denne her gang har det været anderledes.

»Normalt har det været ja-partierne, der har lavet skræmmekampagne. Den her gang har ja-partierne i højere grad holdt sig fra det og har i stedet lagt vægt, at det handler om sammenhold og samarbejde og ikke, hvad der vil ske, hvis vi ikke gjorde det,« siger hun og fortsætter.

»Nej-partierne har denne gang haft rollen med at råbe 'ulven kommer', pas på NATO og de farlige konsekvenser og glidebaner, de frygter,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Der er cirka et år til, at der er folketingsvalg. Det faktum kan have spillet ind på folkeafstemningen ifølge Rebecca Adler-Nissen.

»Det kan måske lyde lidt mærkeligt, men der ligger et folketingsvalg så tæt på, og partierne har ikke haft lang til at forberede den her folkeafstemning. De har jo ikke haft de her store, professionelle valgkampagner klar, som vi ellers kender,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Generelt mener Rebecca Adler-Nissen, at den her valgkamp har været mere alvorlig, men også mere afdæmpet i forhold til tidligere.

»Den her afstemning har fået en autenticitet, som de tidligere forbeholds-afstemninger ikke har haft. Danskerne kunne høre en ellers relativ EU-forbeholden statsminister Mette Frederiksen sige 'jeg stemmer med hjertet'. Da vi stemte om euroen og retsforbeholdet, hørte man primært ja-siden sige, at man skulle stemme med fornuften. Det er første gang, at ja-partierne på tværs af rød og blå blok har talt til både hjertet og hjernen,« siger hun.