Hvis det viser sig, at det er Rusland, der helt bevidst har angrebet gasledningerne Nord Stream 1 og 2, står Danmark så pludselig overfor en krig med Rusland?
»Nej,« siger Kristian Søby Kristensen, der er centerleder og seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Selvom det formodede bevidste angreb er sket lige ud for Bornholm og de danske myndigheder har hævet beredskabet, så er det ikke det samme, som et militært angreb mod Danmark.
»Hvis der er tale om sabotage, så er det sket mod et privat firmas rørledning, der ligger på havbunden i internationalt farvand. Firmaet er registreret i Schweiz, men er russisk ejet,« siger Kristian Søby Kristensen.
Han forklarer, at der er tale om dansk territorialfarvand ud til 12 sømil og lækagen er sket nogle kilometer længere ude. Danmark har visse rettigheder i forhold til udnyttelse af farvandet, men også visse forpligtigelser i området. Herunder skal Danmark have et redningsberedskab for de områder.
Der er tale om en såkaldt »eksklusiv økonomisk zone« og i forhold til Danmark, men det er ikke dansk farvand.
»Man kan sammenligne det lidt med, at du har et parcelhus og pligt til at skovle sne ovre på den anden side af fortovet, hvor der så springer et kloakrør hos genboen. Det er træls for dig, men ikke rigtigt noget, som du ellers har ret til at handle på,« siger Kristian Søby Kristensen.
Men hvad så hvis det havde været russisk sabotage i dansk farvand? Havde det så været et angreb, som kunne aktivere NATOs artikel 5?
»Her skal man huske, at det ofte kan være meget vanskeligt at give et konkret bud på hvad et væbnet angreb er. Det kan være elastik i metermål,« siger Kristian Søby Kristensen som fortsætter:
»I 2017 lavede Rusland et ret stort cyberangreb, som primært var rettet mod Ukraine, men Mærsk blev også ramt, hvilket efter sigende kostede Mærsk mange millioner. Det betragtede man ikke som et militært angreb på Danmark, men hvis russerne havde smidt en bombe på et rederi i Fredericia, så var det nok mere at betragte som et militært angreb,« siger han.
»Der er vi altså ikke. Det er også vigtigt at understrege, at hvis NATO skal aktivere artikel 5, så er det altid en politisk beslutning,« siger Kristian Søby Kristensen.
NATOs artikel 5 er kun blevet aktiveret en gang. Det skete 12. september 2001. Dagen efter terrorangrebet mod World Trade Center.
»Her sagde tidligere præsident George Bush, at det var et angreb og NATO erklærede sig enig. Men det var jo også et terrorangreb, hvor man kunne have tolket det anderledes. Frankrig overvejede for eksempel at aktivere NATOs artikel 5 efter terrorangrebet i Paris i 2015, hvor natklubben Bataclan blev angrebet, men her valgte man en anden vej,« siger Kristian Søby Kristensen.
