Statsminister Mette Frederiksen lover i nytårstalen 2026 et markant opgør med kriminelle udlændinge:
Begår man grov kriminalitet – som voldtægt, grov vold eller anden alvorlig kriminalitet – er det slut med at være i Danmark. Uanset tilknytning.
Men ifølge menneskerettighedsjurist Christoffer Badse bygger løftet på et juridisk sats, der kan bringe Danmark på direkte kollisionskurs med menneskerettighederne.
»Man tager chancen – med den risiko, at Danmark kan blive dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,« understreger han over for B.T.
Statsministeren peger på, at Danmark sammen med Italien har fået opbakning fra 27 lande til at nyfortolke menneskerettighederne.
Derfor melder regeringen sig klar til at stramme udlændingeloven meget snart.
»I stedet for at vente flere år på, at det slår igennem i domstolenes praksis, så går vi forrest og gennemfører lovgivning allerede inden sommer,« sagde statsministeren i nytårstalen.
Men ifølge Badse er der flere problemer ved den plan.
Han påpeger, at Danmark blot har opbakning fra 27 lande i erklæringen, men at samtlige 46 medlemslande i Europarådet skal nikke ja, før fortolkningen af menneskerettighedskonvention overhovedet kan ændres.
»Det her er et nybrud, for man handler, før man er sikker på, at ændringen bliver gennemført i Europarådet.«
Det kan betyde, at selv hvis Folketinget vedtager den nye lov, kan den blive stoppet i retssystemet.
»Hvis den nye lov åbenlyst strider mod menneskerettighedspraksis, skal danske domstole hælde den ned ad brættet,« siger menneskerettighedsjuristen.
Dommerne er nemlig forpligtet til at dømme efter gældende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol - også når der er politisk flertal for noget andet.
Så lover statsministeren mere, end hun kan holde?
»Man kan godt vedtage loven politisk. Men om den faktisk kan gennemføres i praksis, afhænger af, om menneskerettighedspraksis i Europa ændres først.«
»Man tager simpelthen en chance,« understreger han.
Selv hvis domstolene i sidste ende stopper lovgivningen, mener Badse, at kursen i sig selv er problematisk.
»Danmark bryster sig jo af at være et retssamfund, der overholder grundlæggende rettigheder for individet.«
»En krænkelse af menneskerettighederne er alvorlig – både konkret og principielt.«
Konkret fordi det kan få store konsekvenser for det enkelte menneske – for eksempel udvisning eller at blive adskilt fra sin familie.
Principielt fordi det også har betydning for Danmarks omdømme som retsstat.
»Det er også alvorligt omdømmemæssigt, fordi det udfordrer princippet om Danmark som retsstat, der efterlever sine internationale forpligtelser.«