Thomas Banke blev Danmarks yngste borgmester, men i hemmelighed var han narkoman. Nu fortæller han hele sandheden

»Det er et mirakel, at jeg er i live. Nogle morgener i 2013 var min dagsdosis var så høj, at tre voksne mænd ikke ville overleve det. De ville dø på stedet,« siger Thomas Banke rolig og fattet.

Først nu kan han tale frit om det. Efter at han i årevis har løjet for sine partifæller, sin familie, medierne og vælgerne - og ikke mindst sig selv.

Han blev Danmarks yngste borgmester, og var en politisk stjermne, som fik ros af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Men kiggede man ned i hans borgmestermappe, var den ikke fyldt med papirer og sagsakter, men med medicinpakker med røde advarselstrekanter. I al hemmelighed var han slave af et alvorligt misbrug af smertestillende medicin og sovepiller.

Først nu kan han fortælle hele sandheden om det narkomisbrug, der smadrede en politisk karriere, der ellers havde kurs mod toppen i partiet Venstre. Det sker i en ny bog: »Borgmester på stoffer. Mine fire år i narkohelvede«.

»Jeg har været ved at dø. Og var også tæt på at tage mig selv af dage til sidst,« fortæller Thomas Banke til BT.

»Folk forstår ikke, at jeg kunne være borgmester i tre år og have det her forbrug af stoffer. Men det kan desværre godt lade sig gøre at have en facade og passe sine ting samtidig med at man har et livsfarligt misbrug.«

»Jeg har helt opgivet politik. Jeg er simpelthen for skandaliseret. Jeg er for meget menneske. Og jeg har det rigtig godt med det, jeg laver nu. Jeg har en privat virksomhed som bl.a. har kunder indenfor misbrugsbehandling.«

»Det har været svært for mig at nagivere i alt det, der skete. Mange journalister har kontaktet mig efter, at jeg gik af. Og jeg ville gerne fortælle hele historien samlet, så den ikke bare bliver fortalt i små bidder rundt omkring. Jeg følte også, jeg var nødt til at have nogle år på bagen som clean og ædru før jeg fortalte det hele, så folk kunne forstå, at jeg ikke bare er en håbløs narkoman. Narkomaner finds også i jakkesæt og betroede stillinger,« siger han.

Når man interviewer folk, der har haft problemer i deres liv, siger de tit, at de ikke fortryder noget. Sådan er det ikke med Thomas Banke. Han fortryder næsten det hele.

»Jeg fortryder, at jeg har svigtet alle de mennesker, der var tæt på mig, min kæreste og mine forældre, mine politiske kolleger og vælgerne, som stolede på mig,« siger Thomas Banke, der har været clean siden 2015.

Filmen knækkede for ham 7. maj 2010. Han var 27 år og borgmester i Fredericia, og han havde haft en rigtig hård uge. Nu skulle han holde foredrag for nogle unge mennesker om demokrati, og han orkede det ikke. Pludselig slog tanken ned i ham. Hvad med at tage et par af de smertestillende piller, han tidligere havde fået udskrevet pga. i forbindelse med en tandoperation - OxyContin, et kraftigt kunstigt morfinpræparat.

Effekten var fantastisk. Pludselig var trætheden væk, han følte sig glad og overskudsagtig. Men det var hans livs derote, der startede, da han stod ved køkkenbordet og skyllede de to piller ned med et glas vand. En rejse, der kunne have kostet ham livet.

»Misbruget eskalerede kraftigt i efteråret 2010. Når jeg havde præmieret mig selv med et par oxycontiner, var den første reaktion at lukke af for omgivelserne. Følelser kunne jeg slet ikke håndtere. Min kæreste Louise så magtesløs til hvordan jeg i mit egotrip ødelagde alt det, vi havde sammen,« skriver Thomas Banke i bogen.

Han havde tre katte, og de var de eneste, der fik hans opmærksomjhed.

»Gid jeg var en kat,« sagde hans kæreste, men han lyttede ikke.

Hans læge sagde fra. Han fortalte Thomas Banke, at han nu tog flere smertestillende piller, end cancerpatienter får i den sidste fase. Det var også et problem for ham, at komme næsten dagligt på apoteket. Han udviklede et system, hvor han dels brugte alle Fredericias apoteker og dels kørte rundt til andre byer, som Kolding, Middelfart og Vejle, hvor han ikke var så kendt. På hjemmesider havde han lært hvordan han kunne få pillerne til at virke bedre kombineret med sovepillerne Benzodiazepin.

Men det var svært at styre doserne. På Kommunernes Landsforenings topmøde i Aalborg kollapsede han hen over buffeten for øjnene af sine medarbejdere.

»Den var ikke så god i aftes,« sagde hans kolleger dagen efter.

På et besøg i Grønland, gik han i koma og skulle hjælpes ud af flyet.

Allligevel blev han valgt ind i Venstres hovedbestyrelse og genopstillet som borgmesterkandidat.

Men en dag ringede en kollega, og sagde han »vist var kommet til at ødelægge hans politiske karriere.«

Ved en fejl havde han videresendt en mailkorrespondence til en lokal radiostation. Af korrespondencen fremgik det at flere byrødder var vrede over, at borgmesteren ikke var gået i behandling for sit misbrug.

Og det var ikke den eneste historie, medierne diverterede læserne og seerne med i den kommende tid. Han havde også brugt borgmesterens kommunale guld-MasterCard til private indkøb, og havde ikke afregnet til tiden. Kommunaldirektøren klagede over, at han brugte kortet som en privat kassekredit.

Han sygemeldte sig, men mareridtet fortsatte indtil Lars Løkke en dag sagde til TV2 News, at det var »noget rod«, der foregik i Fredericia, og at man ikke skulle have »tillidshverv, hvis tilliden ikke var på plads«. Reelt en politisk dødsdom, der fik Thomas Banke til at trække sig som borgmester.

»Hvis nogle i januar 2013 havde tvunget mig til at lægge medcinen fra mig, så ville jeg næppe have kunnet klare det. Jeg tror oprigtigt talt, at jeg i så fald havde taget mit eget liv,« skriver han i bogen.

Heldigvis for ham endte han i stedet på behandlingsstedet Stien, hvor han pludselig en dag vågnede op og havde fået sine sansers brug tilbage. Han kunne mærke solen, høre fuglens sang. Han følte sig levende for første gang i mange år, og siden har han holdt sig fri af stoffer.

BTs politiske kommentator Søs Marie Serup var leder af Venstres pressetjeneste dengang Thomas Banke blev borgmester, og har flere gange rådgivet ham. Hun fortæller, hvordan han påvirkede Anders Fogh.

»Thomas Banke er noget helt særligt. Han havde positiv indflydelse på Venstres valgkamp. Han var moderne på en måde, vi havde brug for dengang. Han var offensiv, havde humor. Når Fogh var ude på gymnasier, startede han med at sige: »I tror nok, jeg spiser børn til morgenmad og går rundt og vælter vindmøller for sjov.« Det var noget, Thomas Banke havde fundet på, og det klædte Fogh at optræde mere afslappet.«

»Jeg er ked af, at det gik galt for ham, for han er et stort politisk talent. Da han stillede op som borgmester i Fredericia, fik han ingen hjælp fra Venstre på Christiansborg, for vi troede ikke, han havde en chance. Han kørte den hjem selv. Faktisk synes jeg, han fortjener et comeback,« siger Søs Marie Serup.

»Borgmester på stoffer« er fortalt til Henrik Qvortrup, og udkommer på Peoples Press 5. maj.