En plan, der koster statskassen fem milliarder, blev fredag lanceret.
Den såkaldte vinterhjælp skal hjælpe danskerne gennem stigende energipriser og en skyhøj inflation. Men sidste gang, regeringen forsøgte at hjælpe med energipriserne, skete der graverende fejl.
Varmechecken, der lød på 6.000 kroner og blev udstedt til rundt regnet 400.000 danskere, blev i flere tilfælde givet til personer, der ikke havde ret til den, heriblandt en borgmester i Kolding.
Finansminister Nicolai Wammen (S) kan ikke garantere, at man undgår samme fejl med de nye tiltag.
»Vi har selvfølgelig været meget opmærksomme på under forhandlingerne, at vi skal gøre det her på den mest fornuftige måde.«
Men vil du garantere, at der ikke er nogen, der får det, som ikke skulle have det? Som f.eks en borgmester i Kolding.
»Vi har sammen med energiselskaberne lavet modeller, som vi håber og tror vil virke fornuftigt. Og det er det, der er vores udgangspunkt. Om der ville kunne ske fejl undervejs, det kan jeg ikke udelukke.«
Så der er ingen garanti for, at der ikke sker fejl igen?
»Jeg kan sige, at vi har gjort alt, for at det her skal fungere så godt som muligt. Men at stå og love, at der aldrig vil ske fejl, det tror jeg vil være forkert,« siger finansminister Nicolai Wammen til B.T.
Aftalen om vinterhjælp indebærer, at elafgiften bliver sænket til EUs minimumsgrænse. Konkret falder afgiften fra 69,7 øre per kilowatt-time til 0,8 øre per kilowatt-time.
Samtidig bliver regeringens indefrysningsordning indført, hvor man kan udskyde dele af sin elregning til et senere tidspunkt.
Aftalen indebærer også hjælp til børnefamilier, som er blevet ramt af de stigende priser.
Børne- og ungeydelsen, også kaldet børnechecken, bliver forhøjet med 660 kroner per barn. Pengene bliver udbetalt i januar næste år, og det koster statskassen 600 millioner kroner næste år.
