Politisk leder Martin Lidegaard (R) tager roligt på, at DF-formand Morten Messerschmidt vil anlægge sag mod ham.

'Jeg gjorde opmærksom på, hvor utroligt dyrt det vil blive at internere så mange mennesker. Men nu føler Messerschmidt sig åbenbart meget misforstået.'

'Men så skulle han måske kigge indad og tage sit sprogbrug op til genovervejelse. Nu må sagen gå sin gang, og jeg har fuldstændig ro i maven,' skriver Martin Lidegaard på Facebook.