Mandag meldte socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen sig som kandidat til beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester-posten i København.
Og nu er der kommet en ny kandidat.
Det skriver TV2 Kosmopol.
Den nye kandidat er Aslans partifælle, 52-årige Yildiz Akdogan, og hun bekræfter over for mediet, at hun går efter borgmesterposten.
Akdogan sidder også i Folketinget og skal dermed vælge, hvorvidt hun har tænkt sig at bruge sit mandat i Borgerrepræsentationen i København, eller om hun vil blive i Folketinget. De socialdemokratiske partivedtægter tillader nemlig ikke dobbeltmandater.
959 københavnere stemte personligt på Yildiz Akdogan ved kommunalvalget.
Socialdemokratiske kandidater kan melde sig inden fredag. Mandag bliver der på et delegeretmøde i partiet stemt om, hvem den nye borgmester skal være.
