Det var selvfølgelig en høflig velkomst til Danmark.

Men det var også mere end det.

USAs nye ambassadør i Danmark, Kenneth A. Howery, var tirsdag til møde med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Hovedbudskabet fra ministeren var, at 'Danmark og USA er tætte allierede, og Danmark løfter sin del af ansvaret for vores fælles sikkerhed,' skriver Forsvarsministeriet på X og fortsætter:

'Forsvarsministeren understregede samtidig, at det ikke var nogen hemmelighed, at der har været nogle bump på vejen de seneste 11 måneder som følge af præsidentens udmeldinger om Grønland.'

Troels Lund Poulsen siger:

»Jeg gentog budskabet om, at USA er en tæt allieret med Danmark, og jeg forventer naturligvis, at man respekterer Kongeriget Danmark.«