Efter kort pause: Regeringsforhandlingerne fortsætter
Onsdag var der pause i regeringsforhandlingerne på Marienborg. Torsdag skal De Radikale forbi.

Onsdag var der pause i regeringsforhandlingerne på Marienborg. Torsdag skal De Radikale forbi.

Efter en pause onsdag er der igen regeringsforhandlinger på Marienborg torsdag.
De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, siger på vej ind til et gruppemøde på Christiansborg, at han skal til forhandlinger "i eftermiddag".

Regeringsforhandlingerne slog onsdag rekord for de længste nogensinde. Der var der gået 43 dage siden folketingsvalget i marts.
Den hidtidige rekord er fra 2022, hvor der gik 42 dage efter valget 1. november det år, før Mette Frederiksen (S) kunne annoncere, at en ny regering kunne dannes. Det blev til SVM-regeringen.
Selve regeringsdannelsen dengang skete, to dage efter – altså efter 44 dage.
Det er særligt Moderaterne, der har været i fokus den seneste tid i regeringsforhandlingerne.
Mandag og tirsdag var Moderaterne og politisk leder Lars Løkke Rasmussen til timelange forhandlinger på Marienborg hos kongelig undersøger Mette Frederiksen.