Ville du have lyst til, at dine naboer kunne kigge direkte ind i dit soveværelse og se farven på dit undertøj – vel at mærke fra en altan få meter væk?

De fleste af os ønsker lidt mere privatliv end det. Det gælder også beboerne på Sonnesgade i Aarhus C.

De har i flere måneder frygtet et nyt, stort byggeri, der var planlagt på nabogrunden. Men efter flere måneders behandling i kommunen blev projektet endeligt afvist af byrådet onsdag.

En stor sejr for naboerne, der i flere måneder har bekæmpet byggeriet med indsigelser om især skygge- og indbliksgener, parkeringsforhold, forringelse af grønne områder, samt at byggeriet på Sonnesgade 13 var for stort og utilpasset.

»Vi sad på kanten af stolen i går for at følge med i byrådsmødet,« fortæller Stephanie de Fontenay, der bor på Sonnesgade 19, og som er formand for Ejerforeningen Sonnesgade 15-19, til B.T.

»Det var virkelig en glædelig nyhed, at projektet blev afvist. Vi er super lettede, for vi har hørt om så mange sager i kommunen, hvor der ikke bliver lyttet til borgerne,« understreger hun.

B.T. Aarhus har tidligere kunnet fortælle, at naboerne var forargede over kommunes ønske om at opføre byggeriet.

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune ville give tilladelse til et byggeri, der oversteg kommuneplanrammens bestemmelse om bebyggelsesprocent og etageantal.

Bebyggelsesprocenten er fastlagt til 110 for området, mens dette byggeri havde en bebyggelsesprocent på cirka 169 samt en kælderetage – dermed ville det ende på omkring 200 procent.

Det maksimale etageantal på fire fastlagt i kommueplanrammen ville ligeledes blive overskredet.

Alligevel vurderede Teknik og Miljø, at projektet var tilpasset de øvrige bebyggelser i området, og at skygge- og indbliksgenerne ikke overskred det forventelige i midtbyen.

Udsigten mod byggegrunden på Sonnesgade 13 set fra naboens vindue på Sonnesgade 19.
Udsigten mod byggegrunden på Sonnesgade 13 set fra naboens vindue på Sonnesgade 19. Foto: Privatfoto
Vis mere

De vurderede, at kommuneplanen kunne fraviges i den konkrete sag.

Byggeriet har siden været igennem flere måneders behandling i kommunen, efter Teknisk Udvalg bad rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V) om at vende tilbage til bygherren på projektet for at tale om, hvordan byggeriet kunne beskæres og rettes til, så det passede til omgivelserne og ikke mindst overholdt kommuneplanrammen.

Bygherren og arkitekterne har sidenhen taget konsekvensen af kritikken og foreslået et projekt, hvor tagterrassen var fjernet, og hvor der ville være endnu mere afstand til nabobygningerne. Men det var altså ikke godt nok, vurderede Teknisk Udvalg.

»Sjældent er vi helt enige, men det var vi i denne sag, og det viser ret klart, at det her projekt overskrider det, som vi synes, er rimeligt,« siger Liv Gro Jensen (SF), medlem af Teknisk Udvalg, til B.T.

Ifølge Iben Aistrup, der bor på Sonnesgade 17 i stueetagen, ville altanerne på det oprindelige projekt komme så tæt på deres bygning, at man ville kunne kigge direkte ind i hendes soveværelse og se farven på hendes undertøj.

Hun glæder sig over, at kommunen har vist sig fra sin fornuftige side, forklarer hun. For nogle måneder siden kaldte hun netop politikerne »uambitiøse« for deres håndtering af byggesagen.

»Jeg synes, det er på sin plads, at de afviser det. Det kan ikke nytte noget, at man har nogle regler og så bare kan overskride dem. Selvfølgelig skulle det afvises,« siger hun torsdag til B.T.

På trods af den glædelige nyhed ærgrer naboerne sig på bygherre og arkitektens vegne, der har brugt lang tid på at lave projektet.

»Ser man det alene fra vores side af, så er det en kæmpe sejr, og det er mega fedt. Men samtidig mener jeg også, det er synd for bygherre og arkitekt, der har fået sagen trukket i langdrag i kommunen på den måde,« siger Stephanie de Fontenay.

Hun forklarer, at bestyrelsen i ejerforeningen har brugt rigtig mange kræfter på sagen, og at det har været hårdt at kæmpe for at få deres argumenter igennem til politikerne. Derfor er de også glade for, at der faktisk blev lyttet.

Nabo Iben Aistrup ærgrer sig ligeledes over, at det er nødvendigt at råbe højt på den måde, de har gjort.

»Men jeg havde aldrig kunnet acceptere, hvis jeg ikke havde gjort noget for det selv, og det så blev godkendt,« forklarer hun.

Nu er det op til bygherre at vurdere, hvad de vil med grunden. Kommer der en ny indstilling, vil byrådet og Teknisk Udvalg forholde sig til, hvad de kan stå inde for, forklarer Liv Gro Jensen.

Både Stephanie de Fontenay og Iben Aistrup er interesserede i, at der bliver bygget noget på nabogrunden. De håber bare, at det bliver tilpasset grunden og området – og at det i øvrigt ligger inden for de bestemte bebyggelsesprocenter og kommuneplanen.