Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), er tilsyneladende gået i flyverskjul, efter hans partifælle fredag trak sig som kandidat til det kommende kommunalvalg.

Det skete, da B.T.s kunne afsløre, at Jesper Kaaslev Juul Lunde har en tidligere fængselsdom for seksuelle overgreb mod en 13-årig.

Den lokale avis Fyens Stiftstidende har siden lørdag morgen gentagende gange forsøgt at kontakte Kenneth Muhs.

Ifølge mediet har flere medarbejdere både sendt ham adskillelige sms'er, mens opkald til hans telefon er strøget direkte til telefonsvaren.

Borgmesteren er tilsyneladende klappet fuldkommen i, og er ikke vendt tilbage på nogen af mediets henvendelser.

Borgmesterens partifælde Jesper Kaaslev Juul Lunde meldte fredag, at han trak sig som kandidat for Venstre.

Her ses det opslag på Facebook, hvor Venstres Jesper Kaaslev Juul Lunde offentliggør, at han trækker sig som kandidat til kommunalvalget i Nyborg Kommune.
Her ses det opslag på Facebook, hvor Venstres Jesper Kaaslev Juul Lunde offentliggør, at han trækker sig som kandidat til kommunalvalget i Nyborg Kommune. Screenshot fra Facebook

B.T. havde inden da rettet henvendelse til ham om en fængselsdom for seksuelle overgreb mod en 13-årig, hvorefter han skrev på Facebook:

»Jeg har forsøgt at lægge sagen fra mig, men selvom det er mange år siden, vil et medie nu omtale sagen,« lyder det i opslaget, der fortsætter:

»Denne sag overskygger mit kandidatur til Nyborg Byråd, og derfor har jeg valgt at trække mig som kandidat. Jeg ønsker alle mine med- og modkandidater en god slutspurt.«

Fyens Stiftstidende fik tidligere lørdag bekræftet, at partiet kendte til dommen. Det bekræftede Flemming Kjærulf, som er næstformand for bestyrelsen i Venstre i Nyborg.

Læs hele mere om Jesper Kaaslev Juul Lunde fængselsdom HER.