Alternative für Deutschlands (AfD) jordskredssejr i den tyske delstat Sachsen-Anhalt sendte rystelser gennem Europa.

Spørgsmålet er, hvad der drev så mange tyske vælgere i armene på det, mange medier beskriver som et »højreekstremt parti«, og om det samme kan ske i Danmark.

Svaret handler i høj grad om vælgernes modstand mod masseindvandring. Det har de etablerede partier i Vesteuropa mildest talt ikke været gode til at lytte til, vurderer B.T.s politiske redaktør Emilie Jäger.

Socialdemokratiet i Danmark er dog undtagelsen, lyder det.

»Socialdemokratiet under Mette Frederiksen har været bedre og hurtigere end andre socialdemokratiske partier i Europa til at opfange den drivkraft, der hedder modstand mod indvandringspolitik,« forklarer hun.

Tendensen er nemlig den samme i andre europæiske lande med stærk vælgeropbakning til Giorgia Meloni i Italien, Reform UK i Storbritannien og Marine Le Pen i Frankrig. 

»Det betyder bare noget for, hvor meget kraft der kan komme bag et parti som Dansk Folkeparti, hvis midten af dansk politik beslutter sig for ikke længere at gå op i det her,« udtaler hun.

Forskel på AfD og DF

Det er ikke kun indvandring, der er drivkraften bag AfDs fremgang.

B.T.s chefredaktør Simon Richard peger på de høje energipriser i Tyskland, som en af grundene til, at vælgerne stemte på AfD.

»Hele den tyske økonomi er baseret på billig strøm fra atomkraftværker. Så lukker man dem ned og gør i stedet sig selv afhængig af vindmøller og gas fra Rusland. Så stiger leveomkostningerne pga. energipriserne,« udtaler han.

Leveomkostninger er et politisk emne, som især Dansk Folkeparti har gjort til en mærkesag. Men Socialdemokratiet og den nye regering har også taget emnet op. 

Alligevel adskiller AfD sig fra danske partier på to bestemte punkter, ifølge B.T.s debatredaktør Joachim B. Olsen.

»Mange af dem, der stemmer på AfD, er enige i, at man bør normalisere forholdet til Rusland. I Østtyskland kan man ikke lide Sovjetunionen eller DDR, men samtlige generationer er vokset op med at lære russisk i skolen og har et helt andet forhold til Rusland. Den dagsorden har der jo ikke bundtræk i Danmark,« forklarer Joachim B. Olsen.

Desuden er der mere modstand mod EU, hvilket er en af grundene til, at danske partier ikke vil røre AfD med en ildtang, lyder det.

Han tilføjer dog, at meget af deres udlændingepolitik findes hos både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

»AfD er ikke højreekstremt ud fra danske standarder, hvis man kigger på deres politiske program, konstaterer Joachim B. Olsen«

I en Megafon-måling, offentliggjort for TV2 fredag morgen, står Dansk Folkeparti nu til 13,7 procent af stemmerne.