Han er dybt, dybt skuffet.

Per Sørensen har været fast inventar i Socialdemokratiet i Næstved byråd i 40 år, men nu er det slut.

Det skriver SN.dk.

Mediet skriver, at farvellet skyldes en stor skuffelse over budgetforhandlingerne.

»Jeg er skuffet, dybt skuffet, over at mit parti ikke længere er en del af budgetforliget. Jeg har altid stemt for budgettet og det gør jeg også denne gang,« siger Per Sørensen.

Tidligere borgmester Carsten Rasmussen (S) siger til SN, at Per Sørensen får sig en eksklusion og to års karantæne, hvis han stemmer mod partilinjen.