Ligestillingsministeren er imod kvoter, men hjælper gerne talentfulde kvinder op, fortæller hun.

København. - På forhånd er der ingen grund til at tro, at kvinder giver lettere op end mænd.

Sådan lød det i 1918 fra Folketingets talerstol, hvor det radikale folketingsmedlem Elna Munch skrev historie. Hun var nemlig det første kvindelige medlem, der talte i Folketinget.

Søndag er det 100 år siden, at de første kvinder blev valgt ind i Folketinget.

Men selv om Munch måske havde ret i, at kvinder ikke giver hurtigere op end mænd, så skal de den dag i dag i højere grad end mænd prikkes til, før de går ind i politik.

Den oplevelse har ligestillingsminister Karen Ellemann (V), der bruger jubilæet til at slå et slag for, at kvinder går ind i politik.

- Der er tankevækkende få kvinder i politik. Og mange falder fra undervejs, mener ministeren.

- Alt for meget snak handler om, at debatten er hård, og at man bliver udsat for det ene og det andet, siger hun.

- Vi bliver nødt til også at tale om alt det positive, der er ved at være aktiv i politik. Og så skal vi opfordre talenterne til at gøre noget ved det.

Ellemann går ikke ind for kvoter. Men hun fortæller, at hun selv arbejder aktivt for at få dygtige kvindelige partifæller til at stille op. Det har hun blandt andet gjort i forbindelse med kommunalvalget sidste år.

Ministeren har ikke officielle kvindenetværk eller kaffeklubber. Men hun deler gerne ud af sine erfaringer om, hvor meget tid det eksempelvis kræver at være aktiv i politik.

- Min erfaring er, at potentielle kvindelige kandidater skal prikkes mere end én gang, siger ministeren.

Hun tror, at det blandt andet skyldes, at kvinderne vil være sikre på, at de ved, hvad de går ind til og vil være velforberedte på, hvad de kaster sig ud i.

- Det er noget, der tager tid, det her. Det er ikke kommet af sig selv. Der er stadig for få kvinder i politik.

Valget af fire kvinder til Folketinget og fem kvinder til Landstinget - det daværende andetkammer i det danske parlament - i 1918 kom heller ikke af sig selv.

Forud var gået en lang kamp for at sikre kvinder stemmeret, hvilket de fik i 1915. Ligesom de allerede havde opnået valgret til blandt andet kommuner og menighedsråd.

Tiden var i den grad moden, fortæller Jytte Larsen, der er historiker tilknyttet videncentret Kvinfo og forfatter til flere bøger om kvinder i politik.

Alligevel blev altså kun ni kvinder valgt ind. Men de havde til gengæld større indflydelse, end deres antal egentlig tilsagde.

- Man havde en fornemmelse af, at deres stemme talte mere, fordi de blev set som repræsentanter for halvdelen af befolkningen, siger Jytte Larsen.

Den mest kendte af dem i dag er socialdemokraten Nina Bang, der i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister.

/ritzau/