I 960 dage blev e-mailen fra chefen holdt hemmelig. Myndighederne nægtede at udlevere den.
Men nu kan B.T. og Berlingske afsløre indholdet af den.
E-mailen dokumenterer, at en chef i Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) særlige enhed for cybersikkerhed mente, det var »meget centralt«, at computere i Statsministeriet blev analyseret i forsøget på at genskabe Mette Frederiksens slettede SMS'er.
Alligevel fik hverken politiets teknikere eller specialisterne fra cyberenheden lov til at gøre forsøget. I dag ved vi, at der var noget at undersøge. Søndag kunne B.T. og Berlingske afsløre, at en computer med en backup blev fundet i Statsministeriet.
3. december 2021 skrev chefen, at Center for Cybersikkerhed under FE manglede svar på en række spørgsmål, da centeret skulle vurdere, om det kunne gøre mere for at genskabe beskederne end det, politiet forgæves havde forsøgt.
Chefen ville vide, hvilke computere mobilerne havde været koblet til:
'Dette er meget centralt og vil formentlig kunne give svar, hvis PC'erne analyseres',« skriver chefen, der også rettede opmærksomheden mod eventuelle backups af mobiler:
'Har den IT-ansvarlige ved Statsministeriet andre oplysninger om deres interne administration af telefoner, herunder politik vedvørende backup mv.?'
Se mailen her:
Altså: Kunne der være taget backup af telefoner i forbindelse med for eksempel telefonskift? Og kunne de slettede beskeder gemme sig her?
Senere den dag, fredag 3. december 2021, fik CFCS svar på spørgsmålene.
Det skete i en telefonsamtale mellem en anden medarbejder i CFCS, en specialist, og den politichef, der havde styret forsøget på at genskabe beskederne.
Politichefen forklarede, at politiets teknikere hverken havde undersøgt computere eller interviewet de IT-ansvarlige, fordi de havde fået besked på kun at undersøge de mobiler og iPads, de fik udleveret af Justitsministeriet.
Det fik specialisten fra CFCS til at slå fast, at CFCS ville anvende en anden metode end politiet: Computere skulle undersøges, og CFCS ville interviewe de IT-ansvarlige.
Se referat fra samtalen her:
Men forslagene blev afvist dagen efter, om lørdagen.
Det skete, da Justitsministeriet hørte om forslagene.
Der var ingen grund til at gøre det, som både en chef og en specialist i Center for Cybersikkerhed foreslog, meddelte en chef i Justitsministeriet.
For Statsministeriet havde lavet sin egen gennemgang og havde udleveret det, som ministeriet selv mente var relevant, lød forklaringen.
Så selv om både en sektionschef og en specialist fra CFCS pegede på andre metoder end det, politiet havde forsøgt, endte Folketinget og Minkkommissionen med at få en anden besked af ledelsen i FE:
»CFCS ville have fulgt den samme fremgangsmåde og anvendt de samme værktøjer« som Rigspolitiet, hvorfor FE ikke kunne »pege på yderligere undersøgelser, som kunne være iværksat for at fremfinde og eventuelt genskabe de pågældende beskeder«.
Som tidligere beskrevet i B.T. og Berlingske, skabte den udmelding vrede og frustration blandt medarbejdere, fordi det ifølge dem ikke passede.
De frygtede, at de blev en del af at cover up for at redde regeringen.
Undersøgte den selv
I dag ved vi, at der faktisk blev fundet en computer med en backup i Statsministeriet, men at den altså aldrig blev undersøgt af politiet eller CFCS.
B.T. og Berlingske afdækkede søndag, at Statsministeriet i november 2021 fandt en backup af en telefon tilhørende en central topembedsmand, Pelle Pape, på en computer.
Pelle Pape er i Mette Frederiksens inderkreds og er en af fem centrale personer i minksagen, som havde slettet sine beskeder. Beskeder, som Minkkommissionen krævede genskabt og udleveret.
Computeren tilhørte netop den medarbejder i ministeriet, der administrerede telefoner og i den forbindelse havde taget en backup af telefonen.
Men Statsministeriet konstaterede selv – ved at anvende et program, der ifølge eksperter er helt uegnet til at gennemføre professionelle undersøgelser – at der ikke var SMS-rester at finde på backuppen.
Keld Norman, cybersikkerhedsekspert og såkaldt »etisk hacker« i virksomheden Dubex, er en af tre eksperter, der har kritiseret Statsministeriets håndtering af sagen.
Til gengæld har han kun ros tilovers for den fremgangsmåde, der beskrives af sektionschefen i Center for Cybersikkerhed i den hidtil ukendte mail.
»Det er helt efter bogen. Meget grundigt. Center for Cybersikkerhed viser her den rette indstilling, har den rigtige viden – og ønsker at gøre det rigtige,« siger han:
»Sektionschefen gør det klart, at backup og beviser kan ligge andre steder end på telefoner – i dette tilfælde for eksempel på medarbejdernes computere eller de backups af telefoner, der kan være taget af it-afdelinger,« forklarer Keld Norman og uddyber:
»I undersøgelser som disse skal man altid følge samme fremgangsmåde: Identificere og undersøge det udstyr, hvor spor kan være efterladt. Det er som en patient, ramt af smitsom sygdom, ikke kun Patient Zero undersøges, men alle, der har været i berøring med patienten. Det samme gælder udstyr, backups, clouds, logs, enheder, computere; det hele skal findes. Og så undersøges. Af professionelle mennesker med professionelle værktøjer. «
Keld Norman kalder det »helt afgørende«, at også interviews eller samtaler med it-folk, i dette tilfælde i Statsministeriet, »gennemføres af de professionelle IT-undersøgere fra for eksempel Rigspolitiet, ikke af kontorfolk i ministeriet, idet de professionelle folk ved, hvad de leder efter, og hvor de skal lede, og hurtigt kan omsætte den viden i egentlige tekniske undersøgelser.«
Med andre ord: Statsministeriets folk skal ikke tale med sig selv om, hvilke enheder, der kan indeholde noget brugbart, og da slet ikke selv undersøge dem - begge dele skal overlades til eksperterne.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har påtaget sig rollen at svare på spørgsmål om SMS-sagen.
Han siger i en kommentar, at Berlingske og B.T. – med denne historie – blot skriver en ny artikel på baggrund af dokument, der i sit indhold er identisk med det tidligere offentliggjorte referat af en telefonsamtale mellem FE og Rigspolitiet, som der er »skrevet utallige historier om«.
»Indholdet i det seneste dokument forekommer at være det samme som i telefonnotatet, der – som det er oplyst mange gange til Berlingske og B.T. – ikke indeholdt noget nyt.«
Justitsministeriet har tidligere gjort det klart, at det finder hele præmissen for disse historier forkert, idet Statsministeriet og Justitsministeriet selv undersøgte computere uden at finde SMS-rester.
Alle muligheder for at finde SMS-rester er således afsøgt, og Folketinget er ikke vildledt, mener ministeriet.
Forsvarsministeriet oplyser, at »afgørelser om aktindsigt er forvaltningsretlige afgørelser, og disse godkendes ikke af ministeren.«
Venstre-formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), har tidligere været en af de største kritikere af SMS-sagen. »Jeg håber oprigtigt, at vi får hele sandheden på bordet – en gang for alle. Det fortjener Danmark,« skrev han på Facebook i november 2021.
Men i dag vil han ikke besvare selv de mest simple spørgsmål.
Følgende spørgsmål står stadig ubesvaret:
Var Forsvarsministeriet oplyst om, at der fandtes en computer med en backup i Statsministeriet - som ikke blev undersøgt af politiet - da Forsvarsministeriet udsendte en udtalelse, hvor det fremgik, at alle computere med backups var sendt til politiet?
Onsdag blev Troels Lund Poulsen konfronteret af kritiske spørgsmål til sagen i folketingssalen fra Danmarksdemokraternes Peter Skaarup.
Da ministeren ifølge Skaarup ikke svarede på nogen af spørgsmålene, bliver han nu indkaldt til et samråd.
