Vælgerkrigen mellem Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er brudt ud i lys lue.

I et indlæg på Facebook retter integrationsordfører Marie Krarup (DF) et skarpt angreb mod Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.

Hun kalder Vermund for 'uhæderlig' og beskylder hende for at 'spille smart'.

Det sker efter et indslag på TV2 News, hvor Pernille Vermund kritiserer Dansk Folkeparti for at have siddet på hænderne under flygtningekrisen i 2015.

Marie Krarup. Medlem af Folketinget, Dansk Folkeparti.
Marie Krarup. Medlem af Folketinget, Dansk Folkeparti. Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
Vis mere

'Pernille Vermund, du er ikke hæderlig, når du påstår den salgs ting. DF gjorde alt, hvad vi kunne,' skriver Marie Krarup på Facebook.

Det verbale angreb kommer efter en meningsmåling, der spår voldsom tilbagegang for Dansk Folkeparti ved det kommende folketingsvalg.

Senere i dag skal Pernille Vermund og Kristian Thulesen Dahl mødes til en debat i Aabenraa.

Forud for debatten har Pernille Vermund givet flere interview, og i et interview med TV2 News har Vermund beskyldt Dansk Folkeparti for ikke at gøre nok for at forhindre flygtninge i at krydse grænsen i 2015.

Flygtningesituation i Padborg. Vandrende flygtninge spærrer den sønderjyske motorvej E45 onsdag d. 9. september 2015. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2015)
Flygtningesituation i Padborg. Vandrende flygtninge spærrer den sønderjyske motorvej E45 onsdag d. 9. september 2015. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2015) Foto: Claus Fisker
Vis mere

Flygtningekrisen opstod, da et stort antal flygtninge fra især Syrien ankom til den danske grænse.

I stedet for at stoppe flygtningene lod politiet dem passere gennem Danmark, idet mange af dem ønskede at søge asyl i Sverige.

Det førte til absurde scener, hvor et stort antal flygtninge med børn og oppakning vandrede på de sønderjyske motorveje.

Marie Krarup mener, at Pernielle Vermund taler mod bedrevidende, når hun beskylder Dansk Folkeparti for ikke at handle.

»Det er så meget i strid med virkeligheden, og det burde hun vide. Derfor er det uhæderligt, at hun angriber Dansk Folkeparti på den måde,« siger Marie Krarup.

#Du skriver i indlægget, at du blev kontaktet af danskere, der ville oprette en privat grænsekontrol. Hvad ligger der i det?

»Der var desperate folk, der ringede. De forsøgte at finde folk, der var villige til at stå nede ved grænsen,« siger Marie Krarup.

»Det var ikke noget, jeg ville deltage i. Når man er parlamentariker, bruger man parlamentariske midler,« siger hun.

En politibetjent laver sjov med en flygtningepige på den lukkede motorvej E45 nord for Padborg onsdag d. 9. september 2015. Betjenten gemmer sin vielsesring, og pigen finder den. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2015)
En politibetjent laver sjov med en flygtningepige på den lukkede motorvej E45 nord for Padborg onsdag d. 9. september 2015. Betjenten gemmer sin vielsesring, og pigen finder den. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2015) Foto: Claus Fisker
Vis mere