Regeringens akutplan for sundhedsvæsenet kan bringe danske patienter i fare.
Det fortæller formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen. Det drejer sig især om ændringerne, når det kommer til sprogkrav til sundhedspersonale, der ikke kommer fra EU-lande, men vil arbejde i Danmark.
»Når jeg kigger på regeringens løsninger, så er jeg bekymret for patientsikkerheden i det her. Vi ved, at kommunikation er et vigtigt redskab i sundhedsvæsenet. Det er utrolig vigtigt, at man både kan forstå, men også gøre sig forståelig over for patienterne,« siger hun til B.T.
Også Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Mette Thiesen, ser med skepsis på de ændrede sprogkrav. Før akutplanen var der krav til forskellige sprogtest, som ansøgere fra lande uden for EU skulle bestå, før de kunne arbejde i det danske sundhedsvæsen.
Med akutplanen går man over til, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre sig, at ansøgerne har de nødvendige sprogkundskaber – samme fremgangsmåde som med ansøgere fra EU-landene.
»Vi er meget bekymrede for de lempede sprogkrav. Det kan skabe utryghed og være decideret farligt,« siger Mette Thiesen til B.T.
Både Mette Thiesen og Grete Christensen påpeger, at der er gode elementer i akutplanen, men at man på sigt er nødt til at kigge på lønvilkår for at tiltrække flere sygeplejersker.
Annette Wandel, der er vicedirektør i Danske Patienter, mener, at det hovedsagelig er en fornuftig plan, regeringen har lagt.
»Vi tænker overordnet, at det er en god og nødvendig plan, hvor man får sat ind med kortsigtede løsninger, der kan hjælpe de mange patienter, der står på venteliste for at få behandling.«
»Penge kommer ikke til at løse det alene. Det handler i høj grad også om personale, og om vi har nok til at løse opgaverne. Så vi ser egentligt, at det er fornuftige tiltag, der sættes i gang på kort sigt. Men vi er nødt til at se på nogle løsninger på lang sigt for at få skabt den nødvendige kapacitet i sundhedsvæsenet,« siger hun til B.T.
