DSB har fyret underdirektør Peder Nedergaard Nielsen efter problematisk samarbejde med kommunikationsbureauet Waterfront.

DSBs samarbejde med lobbyvirksomheden Waterfront har været problematisk.

Det er konklusionen på en kulegravning af samarbejdet mellem de to virksomheder, fortalte kammeradvokat Karsten Hagel Sørensen på et pressemøde i Transportministeriet tirsdag.

- Og dermed har DSBs indsats været i strid med de forvaltningsretslige principper og god saglighed, sagde Karsten Hagel Sørensen.

Kammeradvokaten anbefalede, at underdirektør i DSB Peder Nedergaard Nielsen blev fyret, og det har DSB taget til efterretning..

- Som følge af undersøgelsens konklusioner er der nu taget skridt til at gennemføre en opsigelse af underdirektør Peder Nedergaard Nielsen. Peder Nedergaard Nielsen har været suspenderet, siden undersøgelsen blev indledt i januar, fastslår DSB i en pressemeddelelse, der er udsendt samtidig med, at en uvildig advokatundersøgelse om samarbejdet bliver fremlagt.