Herhjemme spiller Mette Frederiksen gang på gang det hårde udlændingekort med stor opbakning i befolkningen.
Men i udlandet får Mette Frederiksens udlændingepolitik hug i nogle af verdens største medier, når hun vil tvangshjemsende syriske flygtninge eller indføre historisk hårde krav til dansk statsborgerskab.
'Er det her for langt ude på højrefløjen,' spørger det verdensomspændende medie CNN i en historie om den danske regerings plan om at sende syriske flygtninge tilbage til Assad-styret i Syrien.
Og den store amerikanske avis New York Times skriver, at Danmarks enegang i Syrien-sagen er et udtryk for en drejning mod den ydre højrefløj, som 'har stået på i årevis'.
Det får nu flere eksperter til at advare kraftigt mod, at S-regeringens kurs på udlændingepolitikken spreder så meget negativ omtale om Danmark i udlandet, at det kan få konsekvenser for Danmark – både politisk og erhvervsmæssigt.
»Den slags historier om Danmarks udlændingepolitik kan sætte os i en svær situation, når vi sidder i en forhandling i EU eller i andre internationale sammenhænge. Det kan i værste fald være tungen på vægtskålen, som gør, at Danmark mister indflydelse,« siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.
De mange negative omtaler om Danmark som et nationalistisk og indvandrerkritisk land er skadende, men man må heller ikke overdrive skadevirkningen, siger Mads Mordhorst, der er lektor ved CBS og ekspert i branding:
»Det er som at cykle i modvind. I sig selv er det ikke et kæmpe problem, men det bliver en irriterende pukkel, man skal henover i udenrigspolitiske drøftelser, eller når man skal hente udenlandsk arbejdskraft.«
Jino Victoria Doabi er debattør og stiller desuden op til kommunalvalget i København for Radikale Venstre.
Hun deler eksperternes bekymringer og sender samtidig en verbal skudsalve afsted mod regeringen.
»Vi bliver set som et land, der står for at sende flygtninge tilbage i et syrisk styre, som stadig forfølger og torturer sine egne borgere. Jeg frygter, at det gør Danmark til et land, som færre gider lege med, og det er regeringens ansvar,« siger hun.
Jino Victoria Doabi og hendes familie kom til Danmark som kvoteflygtninge i 2003. Men her 18 år efter kan hun stadig ikke få dansk statsborgerskab.
Faktisk kan hun ikke engang få permanent opholdstilladelse, fordi hun studerer og dermed ikke kan opfylde kravet om tre et halvt års fuldtidsbeskæftigelse.
»Det er helt vanvittigt, at vi siger til nogen, at de er ikke danske, blot fordi de tager en god uddannelse, som gavner det danske samfund,« siger hun.
»Vi får tudet ørene fulde af, at en ufaglært tilværelse ikke er at foretrække på sigt – så hvorfor skal der være forskel, bare fordi man ikke er født i Danmark?« spørger Jino Victoria Doabi.
Fortællingen om det lille land med den meget hårde udlændingelinje startede egentlig for 15 år siden, fortæller Mads Mordhorst.
»Fortællingen om Danmarks behandling af flygtninge og muslimer startede med Muhammed-krisen. Derefter blussede den op igen under flygtningekrisen i 2015 med smykkeloven. Og nu får vi så endnu en tur. Problemet er, at det er blevet en tilbagevendende fortælling om Danmark,« siger han.
Han understreger dog, at den traditionelle fortælling om Danmark som et 'trygt velfærdsland' stadig eksisterer ude i verden. Men at den 'nye' fortælling om Danmark fylder en stadig større del.
»Hvis Danmark hele tiden skal starte med at forklare, hvorfor vi har gjort det ene og andet i udlændingepolitikken, når vi drøfter ting med andre lande, så er vi lidt bagud fra starten,« siger han.
Det seneste skud i regeringens udlændingepolitik kom onsdag, da Udenrigsministeriet præsenterede en aftale med Rwanda.
Her fremgår det, at Danmarks vision er at oprette et modtagercenter for asylansøgere uden for Europa – muligvis i Rwanda. På den måde vil flygtninge ikke være i Danmark, mens de får behandlet deres asylsag.
