Josephine Fock har bagen på kogepladen, indtil Alternativets hovedbestyrelse lørdag melder ud, om den fortsat har tillid til partiets nye leder.
Spørgsmålet er relevant, efter en række anonyme kilder i en artikel i Information beskrev, hvordan Josephine Fock kunne finde på at overfuse, råbe ad og endda ruske i folk, da hun fra 2015 til 20118 var en del af Alternativets folketingsgruppe og i en periode gruppeformand.
I sidste uge meldte hovedbestyrelsen ellers ud, at den har tillid til den nye leder. Men det viser sig, at det ledende organ kun har talt med Fock selv og ikke de mennesker, der har følt sig overfuset af hende. Det har de gjort i mellemtiden, og nu falder dommen.
Tidligere partileder Uffe Elbæk regnede ikke med, at han kastede partiet ud i en dødskamp, da han trak sig 16. december.
»Jeg forlader aldrig et skib i oprørt farvand. Jeg forlader ikke broen, før vi er i sikkert farvand. Jeg ønsker at give det her videre i god stil – og det er nu,« sagde Uffe Elbæk.
Stemningen er god, da Uffe Elbæk holder pressemøde om sin beslutning på hjørnet af Gl. Kongevej og H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg, stedet, hvor han fik ideen til partiet. Han fik ideen, to måneder efter han havde forladt Det Radikale Venstre og knap et år efter, at han var gået af som kulturminister på grund af kritik for at have holdt en række middage på gadekunstnerskolen AFUK, hvor hans mand arbejder.
Efter partiet blev halveret ved valget sidste år, og mandaterne blev ligegyldige, har Uffe Elbæk besluttet at give sit livsværk videre. Lidet anende at det måske bliver dødsstødet til partiet.
Hvorfor partiet blev halveret, kan være svært at svare på. Men at andre partier overtager ens vigtigste politiske punkter krydret med interne skandaler og personsager har aldrig været godt.
Listen over toneangivende politikere, der har forladt Alternativet, er lang.
Senest meddeler Niko Grünfeld, at han melder sig ud af partiet.
»Partiets sjæl er ædt op indefra. Den syge kultur er i dag strukturelt indlejret, der er blevet lækket fortrolige oplysninger, rygter svirrer, personangreb er hverdagskost, og sammenholdet i partiet er ikke-eksisterende,« skriver Niko Grünfeld i Politiken.
Han var selv midtpunkt i en skandale og blev tvunget væk fra posten som kulturborgmester i København i oktober 2018 efter kritik for at have møbleret sit borgmesterkontor for 130.000 skattekroner plus fusket med sit cv.
Tidligere gruppeformand René Gade forlod partiet sidste år efter at have kritiseret den såkaldte festkultur. Han kritiserede blandt andet, at partiets ansatte blev opfordret til at sende billeder af deres 'pik i slap tilstand' til en såkaldt 'dick-pic-collage' til homoværtshuset Centralhjørnet i København.
Senere kritiserede han, at partiets valgfest samme år skulle foregå på en bar, der normalt har både en sexgynge og et mørkerum, og opfordrede sine folketingskolleger til at boykotte festen. Disse begivenheder blev dog ikke angivet som grunden til at forlade partiet og starte et nyt.
Tidligere gruppeformand Carolina Magdalena Maier forlod partiet i november. Allerede da hun mister sit mandat, siger hun til Berlingske:
»Jeg håber, man nu i Alternativet laver en grundig analyse og evaluering af, hvad der er sket og gået galt. Og så håber jeg, at man måske tænker over, at der skal komme en ny politisk leder inden for en overskuelig fremtid.«
Hun har måttet undskylde, at hun har fløjet på udlandsrejser 20 gange siden 2015. Både til europæiske byer som London, men også til fjernere destinationer som Tanzania. 11 af flyveturene har været private ferier, blandt andet dykkerferie på Zanzibar.
Pernille Schnoor, der forlader Socialdemokratiet for at melde sig under Alternativets grønne fane i 2016, har forladt politik i utilfredshed med 'voksenmobning'.
»Jeg er træt af måden, hvor man forsøger at optrappe konflikter og skabe sensationer på både person- og partiniveau for at få taletid,« siger hun til Jyllands-Posten.
Det samme gælder folketingsmedlem Roger Matthisen, der i offentligheden er bedst kendt som calypso-nissen Jo Jo i tv-julekalenderen 'Nissernes ø'.
»Egentlig var jeg genopstillet til næste folketingsvalg, men jeg har valgt at trække mit kandidatur. Hvis jeg skal arbejde bedst muligt med at nå mit eget mål om at styrke et ligeværdigt og mangfoldigt samfund, så er det uden for Christiansborgs mure,« skriver han.
Og Ulla Sandbæk, der tidligere har siddet i Europa-Parlamentet for Juni-Bevægelsen.
Det gælder faktisk også den nye formand, Josephine Fock, der i 2018 forlod Folketinget til fordel for en stilling som direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Men som hun forlod i september 2019, mindre end et år efter hun først satte sig i sædet.
»Jeg havde et behov for at komme ud i virkeligheden igen og fik tilbudt det her fantastiske job i Dansk Flygtningehjælp. Men det blev så ikke som forventet, da Christian Friis Bach, som ansatte mig, desværre blev fyret,« sagde hun til Berlingske, da hun stillede op til formandsvalget 7. januar.
Josephine Fock blev ny formand 1. februar, og for 14 dage siden skrev Dagbladet Information, at hun at hun som gruppeformand i 2015-2017 adskillige gange har opført sig kolerisk og grænseoverskridende og endda havde rusket folk, hvilket hun benægter.
