Et lille drama udspillede sig på Christiansborg, inden socialdemokraten Henrik Dam Kristensen blev valgt til ny formand for Folketinget.

Og det omfatter to af Folketingets mest kendte profiler.

Samtidig med at man vælger ny formand, skal man placere fire næstformænd, der også er medlem af præsidiet og kan råde over forskellige lejligheder på Christiansborg.

Socialdemokratiet er største parti, og Venstre det næststørste. Men hvem er nummer tre?

Der har ærkefjenderne DF og Radikale lige mange mandater, nemlig 16.

Pia Kjærsgaard (DF) før første møde i Folketingssalen efter valget på Christiansborg i København, torsdag den 20. juni 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Pia Kjærsgaard (DF) før første møde i Folketingssalen efter valget på Christiansborg i København, torsdag den 20. juni 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

DF, der stiller med den afgående formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard, er dog procentvis større end Radikale. Så de troede nok, det var fair, hvis de tog tredjepladsen.

Men det ville de Radikale, der stiller med Jens Rohde, ikke være med til. De krævede lodtrækning. Og den vandt Pia Kjærsgaard.

»Reglen er, at man skal trække lod, når man har lige mange mandater. Så det gjorde vi. Og jeg vandt,« siger Pia Kjærsgaard med slet skjult tilfredshed.

Ifølge B.T.s oplysninger havde Jens Rohde tilbudt at droppe lodtrækningen, hvis han til gengæld fik Pia Kjærsgaards lejlighed. Lejlighederne er store nok til, at man kan bo i dem og har både køkken og bad, højloftede stuer, stuepiger og rengøring. Men de er lidt forskellige i indretning og placering.

Jens Rohde (R) og Morten Messerschmidt (DF) vender hjem fra EU-parlamentet og stiller begge op til FOlketingsvalget
Jens Rohde (R) og Morten Messerschmidt (DF) vender hjem fra EU-parlamentet og stiller begge op til FOlketingsvalget Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
Vis mere

»Jeg har jo børn, og derfor ville den anden lejlighed have passet bedre. Det var bare derfor,« siger Jens Rohde.

Næstformændene i præsidiet bliver udpeget af de fire største partier, der ikke har formandsposten. En fra hvert parti. Næstformændene har formelt kun en rådgivende rolle, men i praksis optræder præsidiet som et kollegialt organ.

Præsidiet beskæftiger sig med de indre forhold i Folketinget, det vil blandt andet sige at lede møderne i Folketingssalen og være repræsentanter for Folketinget. Præsidiets medlemmer skiftes til at sidde i formandsstolen i Folketingssalen i de såkaldte stolevagter. Når ingen af medlemmerne af præsidiet har mulighed for at sidde i formandsstolen, overtages opgaven af en af de fire tingssekretærer.