Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) måtte fredag aftes rejse hjem fra Bruxelles uden den EU-rabat på en milliard kroner årligt, som var hendes hovedprioritet på topmødet.

Det skete, efter at forhandlingerne om det næste syvårs budget var brudt sammen på blandt andet Storbritanniens krav om nedskæringer i budgetforslagets samlede beløb.

Men ifølge EUs faste formand, Herman Van Rompuy, er der ikke tale om et sammenbrud af den helt alvorlige slags.

- Der er ingen grund til at dramatisere det. Disse forhandlinger kræver ofte to omgange, sagde Herman Van Rompuy på det efterfølgende pressemøde.

Formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, fremhævede, at det er exceptionelt komplekse og svære forhandlinger.

- Det er første gang, vi diskuterer reelle nedskæringer, sagde Manuel Barroso, der antydede, at man havde nået hans grænse for beskæringer i den del af budgettet, der har med investeringer i vækst at gøre, og forklarede, at uenigheden mellem landene især handler om budgettets størrelse og »fairness«.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde på et pressemøde, at budgettet først skal forhandles igen efter nytår, selvom stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande skal mødes allerede i december - dog med en anden dagsorden.

- Vi kommer ikke tilbage til flerårsbudgettet i december. Det kommer vi først til at tage hul på i det nye år. Der er stadig store forskelle, men der er også mange, der kan se, at det måske kan lade sig gøre på et tidspunkt, sagde hun.

Forhandlingerne om EU-budgettet forventes angiveligt genoptaget ved et topmøde i begyndelsen af februar, og sammenbruddet kommer ikke bag på den danske EU-ekspert, professor Peter Nedergaard fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

- Det er ikke overraskende, Sådan var det også sidst i 2004-2005. Den gang brød de også sammen, og så mødtes man igen, siger Peter Nedergaard.

Ifølge professoren står tre fronter over for hinanden i forhandlingerne: Dels landbrugsstøtte versus ikke landbrugsstøtte. Dels ydere versus nydere og dels spørgsmålet om rabat.

Danmark går ifølge Peter Nedergaard ind for at reformere og på sigt skære landbrugsstøtten ned til et minimum, og at de sydeuropæiske lande yder mere til fællesskabets kasse. Det er desuden statsminister Helle Thorning-Schmidts erklærede mål at skaffe en rabat på en milliard kroner til Danmark. Rabatten skal bruges til at finansiere skattereformen.

I de kommende forhandlinger bør den danske regering holde fast i, at der ikke skæres i de poster på EU-budgettet, som peger fremad og understøtter varig vækst, mener Dansk Industri.

- EUs budget skal i langt højere grad fokusere på investeringer i europæisk infrastruktur inden for transport, energi og intelligent kommunikationsteknologi. Og vi skal satse mere på europæisk forskning i verdensklasse. Desværre må vi konstatere, at det budget, der blev forhandlet om, i store træk viderefører fortidens måde at prioritere udgifterne på. Med de udfordringer Europa står med, er det for uambitiøst, siger administrerende direktør, Karsten Dybvad.


BNB