Først afviste han at medvirke.
Men nu stiller DRs politiske redaktør, Michael Elsborg, alligevel op til interview for at forklare, hvorfor DR droppede en historie om fødevareminister Rasmus Prehns misbrug af sit minister-kreditkort.
Journalister på DR-redaktionen konfronterede i foråret 2022 ministeren med, at han havde brugt kortet til at gå på værtshus og restaurant for henholdsvis 270 og 1.780 kroner.
Rasmus Prehn skrev 4. maj et svar til DR, hvor han erkendte sine fejl og valgte at betale beløbene tilbage.
Men offentligheden fik først kendskab til sagen, efter at Ekstra Bladet sidst i maj, ud fra de samme bilag som DR havde haft i flere måneder, kunne bringe historien »Minister afsløret: Misbrugte kreditkort i byen«.
Prehns brug af kortet var ifølge både flere eksperter og ministeriet selv et brud på reglerne. Alligevel var det tilsyneladende ikke en historie, som DR mente, at danskerne skulle høre noget om.
Michael Elsborg, hvorfor mente du ikke, at DR skulle bringe en historie om en minister, der indrømmer at have misbrugt sit kreditkort?
»Den historie, vi har på det tidspunkt, er ikke med alle de oplysninger, der har været fremme i Prehn-sagen. Havde vi haft alle de oplysninger nu, så er jeg ikke i tvivl om, at vi havde bragt historien. Men på det tidspunkt havde vi nogle bilag, der ikke er så store. Derudover synes jeg ikke, vi kan dokumentere, om der er tale om fejl eller sjusk.«
Hvorfor er det overhovedet vigtigt for dig, om der er tale om fejl eller sjusk, når begge dele er et brud på reglerne?
»Jeg har ikke har en nagelfast skabelon med en grænse for, hvornår en historie er stor nok til at udkomme. Det beror på et hav af individuelle bedømmelser. I det konkrete tilfælde synes jeg ikke, at vi havde dokumentation nok.«
Men Ekstra Bladet bringer jo deres historie baseret på præcis de samme oplysninger, som I havde. Skulle de så have ladet være med at bringe den historie?
»Jeg gider ikke forholde mig til hvad Ekstra Bladet gør. Jeg synes ikke, at vi på DR havde dokumentation nok.«
Men Ekstra Bladet havde jo præcis den samme dokumentation, som I havde – før dem?
»Vi valgte på det tidspunkt at lade være med at køre historien i vores tv-aviser og i radioaviserne. Med de platforme, vi nu engang har, der synes jeg ikke, det var inden for skiven at vi kørte historien ud til de brugere, vi nu har.«
Hvorfor synes du ikke som redaktør på DR, at jeres brugere skal vide, at en minister indrømmer at have misbrugt et kreditkort?
»Altså, vi har på det tidspunkt en aktindsigt på nogle mindre beløb (270 og 1.780 kroner, red.), og de beløb var tilbagebetalt. Vi kunne ikke dokumentere, om der var tale om småfejl, eller om der var tale om sjusk. På det tidspunkt er det for lille en sag til at skulle køre den på alle DRs platforme.«
Men vi kan se i jeres korrespondance med Fødevareministeriet, at Rasmus Prehn i ét tilfælde først tilbagebetaler penge, efter at DR har søgt aktindsigt og stillet spørgsmål?
»Vi har researchet og stillet adskillige spørgsmål og på den baggrund besluttet ikke at bringe historien.«
En af Lars Løkke Rasmussens første bilagssager drejede sig om 642 kroner. Det blev en stor sag. Men med Rasmus Prehn, synes du ikke, det er en historie at ministeren to gange misbruger et kreditkort for 270 og 1.700 kroner?
»Hvis det eneste man sidder med, er et bilag eller to, og der ikke er dokumentation for fusk, så …«
Men det er jo ikke rigtigt, at det kun er det, I sidder med. I har på skrift fra ministeren, at han indrømmer misbrug af et kort?
»Jeg synes ikke, der på daværende tidspunkt var dokumentation for et misbrug af kortet, og om det var fejl eller fusk.«
Var dine journalister enige i din vurdering af, at historien ikke skulle bringes?
»Alle mine journalister her på redaktionen respekterer min beslutning, det er jeg sikker på.«
Men de var ikke enige?
»Alle journalister på den her redaktion respekterer min beslutning.«
Men var de enige i din beslutning?
»Alle journalister her på redaktionen respekterer…«
Var de enige?
»Jeg synes, jeg har svaret på dine spørgsmål nu. Det var mit svar.«
Statsrevisorerne har i kølvandet på sagen om Rasmus Prehns bilag besluttet sig for, at Rigsrevisionen skal undersøge ministres brug af betalingskort fra perioden fra 2015 og frem til efteråret 2022.
