Regeringen afviser at stå bag nedlukningen af domstolene, som Dommerforeningen ellers mener, at den gør.

Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, mener, at det var regeringen, der tog en beslutning om at lukke domstolene grundet coronavirusset.

Det vil være på kant med Grundlovens princip om magtens tredeling, skriver Dagbladet Information. Regeringen har nemlig ikke hjemmel til at tage den beslutning.

- Jeg har ikke noget sort på hvidt, hvis man kan sige det sådan. Dommerforeningen var slet ikke involveret i nedlukningen af domstolene.

- Men det skete helt klart oppefra og ned, siger Mikael Sjöberg til Ritzau.

Han mener dog, at intentionen med nedlukningen var "god nok".

Sammen med det øvrige offentlige Danmark lukkede domstolene ned i midten af marts. Kun særligt kritiske sager som blandt andet grundlovsforhør blev fortsat behandlet.

Nedlukningen varede frem til slutningen af april og har resulteret i store sagspukler ved domstolene.

Dokumenter og mails, som Information har fået aktindsigt i, viser, at styrelsens direktør, Kristian Hertz, efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager.

De giver indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår de kunne åbne igen, skriver Information.

Grundloven fastslår ellers, at "retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen", og at "den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov".

Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold og skal ligesom domstolene være uafhængig af regeringen.

Både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen afviser over for Information, at der er sket noget kritisabelt.

Ifølge Kristian Hertz fra Domstolsstyrelsen var det ikke regeringen, men ham selv og styrelsens bestyrelsesformand, højesteretsdommer Hanne Schmidt, der traf beslutningen om nedlukning af domstolene.

Til Information forklarer han, at han mener, at domstolenes beredskabsplan giver mandat til at træffe en sådan beslutning.

Sagen har fået flere politiske partier til at rejse krav om en undersøgelse af forløbet. Det drejer sig om Venstre, De Radikale og Enhedslisten.

/ritzau/