Djøf-fest hos Mette F. eksploderer: 'Regeringen bør gøre alvor af sine løfter'


De lover at skære fedtet fra. Men der sker det komplet modsatte.
Trods gentagne skåltaler fra regeringen om at mindske bureaukratiet, forsætter Djøf-festen for fuld drøn.
En ny analyse fra erhvervsorganisationen SMVdanmark viser således, at antallet af kolde hænder de seneste ti år er steget med hele 66 procent.
Og mens regeringen bryster sig af at have skåret 1000 administrative stillinger, har Socialdemokratiet samtidig ansat 17.000 flere i statens administration, siden det i 2019 blev regeringsparti.
Stigningen er fortsat, efter Venstre og Moderaterne er trådt ind i regeringen.
Direktør for SMVdanmark, Jesper Beinov, kalder hele udviklingen »meget utilfredsstillende«.
»Trods alle skåltalerne fortsætter Djøf-festen bare hos regeringen,« siger han til B.T.
»For selvom det har været et mål for flere regeringer at gøre noget ved bureaukratiet, kan vi se, at det kun går i den forkerte retning. Regeringen bør gøre alvor af sine løfter.«
SMVdanmarks analyse viser, at en tredjedel af alle ansatte i den offentlige administration i 2023 havde en lang videregående uddannelse.

Det er således blevet den mest almindelige uddannelsesbaggrund i den offentlige administration.
»De kolde hænder er dyre i drift, og det er lønkroner, som vi – og sikkert mange andre danskere – mener kunne bruges bedre,« siger Jesper Beinov.
Han peger på, at sideløbende med de mange djøf'eres ansættelser, er krav om afrapportering - og lønomkostningerne – ligeledes steget.
Men kan det ikke også ses som en positiv ting, at uddannelsesniveauet i den offentlige sektor har fået en højere standard og bringer andre kompetencer med ind i systemet?
»Helt sikkert. Det er heller ikke fordi, vi siger, at alle djøf'ere skal væk. Men vi tror på, at man kan få en mere smidig offentlig forvaltning, der fokuserer på kerneopgaven fremfor rapportering, hvis antallet af kolde hænder nedbringes,« siger Jesper Beinov.
Jesper Beinov understreger i den forbindelse, at organisationen først og fremmest ønsker at skære i antallet af regler og ikke ansatte, og at den private sektor i høj grad kan drage fordel af 'Djøf-talentmassen'.
»Vi har intet mål for, hvor mange der skal være ansat i staten, regionerne og kommunerne. Men vi ønsker, at der bliver skåret kraftigt ned i reglerne for virksomheder – gerne hele 25 procent,« siger han.
Benny Engelbrecht, der er finansordfører i Socialdemokratiet, ser flere kritikpunkter ved SMVdanmarks analyse.

I et skriftligt svar til B.T. påpeger han, at regeringen »allerede har fjernet 1000 administrative stillinger« som en del af finansloven.
»Jeg synes, at der er en række svagheder ved SMVs analyse, herunder hvilke stillinger, der er tale om, samt hvilke opgaver de udfører,« skriver han og fortsætter:
»Når det er sagt, så er vi lydhøre overfor konkrete og gennemarbejdede forslag, der kan sænke bureaukratiet. Det kræver dog, at man kan pege på, hvilke opgaver der ikke skal løses i fremtiden.«
B.T. har dertil spurgt Benny Engelbrecht, om han anerkender Socialdemokratiets ansvar for den stigende bureaukratisering, der siden 2019 har ansat 17.000 i staten. Han er ikke vendt tilbage indenfor deadline.
Den 29. april skal Folketinget andenbehandle et forslag fra flere borgerlige partier om at indføre en bureaukratilov, der skalreducere statsligt bureaukrati.