I en ny bog fortæller S-profil Rasmus Stoklund, at han er godt og grundigt træt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 

Domstolen forhindrer os nemlig i at udvise kriminelle udlændinge – og derfor bør vi ignorere nogle af dens domme, lyder rationalet fra Stoklund. 

Men kan det rent faktisk lade sig gøre? 

Og hvad vil konsekvensen være, hvis Danmark ser stort på Menneskerettighedsdomstolens domme? 

Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, advarer mod Rasmus Stoklunds ønske om at fravige enkelte domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

»For mig at se vil det være ødelæggende for opbakningen til domstolen og dens legitimitet, hvis et land som Danmark, der har været et foregangsland på menneskerettighedsområdet, vælger ikke at efterleve dens domme,« lyder det fra Louise Holck, der er direktør for Institut For Menneskerettigheder.

»Domstolen er ikke et tag-selv-bord, man bare kan vælge fra efter forgodtbefindende. Hver enkelt land kan ikke bare sige, at den del her kan vi godt lide, og det her kan vi ikke lide, for så bryder systemet sammen,« udtaler Louise Holck til B.T. 

Hvis et medlemsland vælger ikke at efterleve en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, kan det føre til en såkaldt krænkelsesprocedure. 

Muligheden blev indført i 2010, men er kun blevet brugt to gange – mod Aserbajdsjan og Tyrkiet.

Professor Mads Bryde Andersen mener godt, at Danmark uden større konsekvens kan afvige fra nogle af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme. Linda Kastrup

Professor Mads Bryde Andersen, formand for Juridisk Forening for København, ser anderledes på sagen end Louise Holck – omend han er enig med direktøren i, at det ville være 'atypisk for et pænt og ordentligt land som Danmark at tage dette skridt'. 

Andersen, der selv har assisteret Rasmus Stoklund med den nye bog, gør i en skriftlig kommentar til B.T. opmærksom på, at 'andre pæne og ordentlige lande ikke er blege for at tage det skridt'.

»De seneste to eksempler er Finlands vedtagelse af en lov, der forhindrer 'flygtninge' fra Rusland i at begære asyl i Finland, og de to schweiziske parlamentariske forsamlingers samstemmende erklæringer om ikke at ville efterkomme den »klimadom«, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 9. april 2024,« skriver Mads Bryde Andersen. 

Men selvom der kan være enkelte domme, som landene ikke er enige i, ændrer det ifølge Louise Holck ikke på det principielle.  

S-profilen Rasmus Stoklund har med sin nye bog sat ild til en debat om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Det er hele fundamentet, der vil skride, hvis et land som Danmark begynder at vælge efter forgodtbefindende, så det vil jeg synes er meget bekymrende,« lyder det fra direktøren. 

Andre lande har tidligere set bort fra domme. Hvorfor ødelægges hele systemet af, at lige præcis Danmark vælger at gøre det samme? 

»Hvis du havde spurgt mig, hvad jeg synes, der var det største problem ved domstolen i dag, så ville jeg nævne, at der desværre er en række lande, der ikke efterlever afgørelserne,« siger Holck og tilføjer:

»Lad mig nævne Bulgarien, Polen, Ungarn. Det er et stort problem, som man i forskellige internationale sammenhænge drøfter, fordi man er bekymret for, om det er med til at underminere domstolens autoritet,« siger Holck. 

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev etableret i 1959 og ligger i Strausbourg. Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix

Mads Bryde Andersen er mindre bekymret. 

Han påpeger, at selv de lande, der oftest er dårligst til at efterkomme domme 'ikke desto mindre fortsat er fuldgyldige medlemmer af Europarådet' – hvorunder domstolen tilhører. 

»Læren af dette er, at medlemsstaterne på den ene side ganske vist er retligt forpligtet til at efterkomme dommene, men at der i praksis ikke reageres med andet end lidt politisk misbilligelse, hvis medlemsstater ikke efterlever dem. De mere hårdtslående midler, som konventionen stiller til rådighed i disse tilfælde, benyttes i praksis aldrig,« skriver Mads Bryde Andersen og tilføjer: 

»Svaret på om Danmark kan leve med ikke at efterkomme en dom er rent politisk. I mange år levede vi fint med ikke at efterkomme NATO's to-procentsmålsætning, fordi der var politisk opbakning til dette aftalebrud. På samme måde kan man efter min opfattelse fint leve med ikke at efterkomme alle domme, hvis ikke der er politisk opbakning til det,« mener Mads Bryde Andersen.  

Rasmus Stoklund berør i sin nye bog en af de sager, der har været årsagen til, at han i det hele taget begyndte at skrive den: 

Det handler om tyrkiske Arif Savran, der kom til Danmark i 90'erne, hvor han her deltog i et 'tæskehold', der med køller gennemtæskede en 19-årig pakistaner i København så voldsomt, at offeret døde. 

Alligevel er Savran ikke blevet udvist af Danmark.

Årsagen er, at Savran er blevet stillet diagnosen paranoid skizofreni, og domstolens vurdering lød, at den psykisk syge tyrker ikke havde gode nok muligheder for at få den korrekte behandling i sit hjemland.

Men selvom der kan være sager som ovenstående, hvor et medlemsland givetvis kan være uenig med dommen, så mener Louise Holck ikke, at det gør, at et land bør undlade at efterleve den. 

»Der kan godt være en dom hist og her, også jeg havde foretrukket, der var faldet anderledes ud. Men det er vigtigt, at man ser det som et samlet system, hvor man ikke bare kan plukke. Er det et perfekt system? Nej, det er det ikke. Er der domme, som ind imellem overrasker? Ja. Men sådan er det også ved danske domstole,« lyder det fra direktøren for Institut for Menneskerettigheder.

Rasmus Stoklunds bog 'Ingen over Domstolen' udkommer d. 20. august på forlaget Grønningen 1. 

Borgerlig Tabloid

I sin nye bog “Ingen over domstolen” har Rasmus Stoklund (S) et budskab til os: Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har gjort danske politikere magtesløse. Alt for ofte forhindrer den udvisning af kriminelle udlændinge. Stoklund foreslår derfor, at vi i Danmark holder op med at rette os efter visse domme. Vi spørger Rasmus Stoklund om han selv tror på, at det kommer til at ske? Værter: Joachim B. Olsen, politisk kommentator på B.T. ogAstrid Johanne Høg, debatredaktør på B.T. Gæst: Rasmus Stoklund (S) Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Astrid Johanne Høg Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra debatredaktør Astrid Johanne Høg - så får du borgerlige argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke