Diabetesforeningen kalder ny handlingsplan, der skal styrke indsatsen mod diabetes, for den bedste nogensinde.

København. Diabetes er et stigende problem i Danmark. Siden 1997 er antallet af folk med en diagnose på den kroniske sygdom fordoblet til omkring 250.000 danskere.

En ny national handlingsplan skal styrke indsatsen mod sygdommen.

Det er Sundhedsministeriet, der har udarbejdet en handlingsplan på 65 millioner kroner. Den strækker sig fra i dag og frem til 2020.

- Handlingsplanen starter med det samme, og derfor vil der også ske en udmøntning af en række af midlerne nu. Hvis vi taler glukosemålere til børn og unge og bedre behandling, så har regionerne forpligtet sig til at begynde udrulningerne nu, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

En glukosemåler er et apparat til at måle blodsukkeret uden at stikke sig i fingeren. De har tidligere været et stridspunkt, fordi kommunerne og regionerne ikke har kunnet blive enige om, hvem der skal udlevere dem.

Men med den nye plan vil alle der for første gang får konstateret diabetes få stillet en glukosemåler til rådighed med det samme.

Handlingsplanen er en aftale mellem regeringen og resten af de såkaldte satspuljepartier, der, bortset fra Enhedslisten, omfatter alle partierne på Christiansborg.

De 65 millioner kroner kommer fra satspuljerne - penge der årligt reserveres til særlige tiltag på blandt andet sundhedsområdet.

Diabetesforeningen har arbejdet sammen med Sundhedsstyrelsen og -ministeriet om handlingsplanen, og her er man er meget tilfreds med resultatet.

- Det er den bedste plan for diabetesbehandling, jeg nogensinde har set. Ikke bare i et dansk perspektiv, men også hvis man sammenligner med andre lande, siger Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen.

Ud over at sikre bedre udstyr til brugerne, skal handlingsplanen også forbedre forebyggelsen af sygdommen, gøre behandlingen mere individuel, og så skal sygdommen også kunne opdages tidligere.

- Det vigtigste i denne plan er, at den danner rammen for, at alle diabetespatienter kan se frem til en bedre og lige behandling af sygdommen, uanset hvilket postnummer man har, siger Henrik Nedergaard.

I 2003 blev der senest vedtaget en national handlingsplan for indsatsen mod diabetes.

Dengang var problemet ikke lige så stort, og der var budgettet på 70 millioner kroner, men det bekymrer ikke Diabetesforeningen.

- Det behøver ikke at koste milliarder at gøre behandlingen bedre. I stedet for skaber planen en bedre sammenhæng i alle sektorer til få penge, og det var målet med denne plan, siger Henrik Nedergaard.

/ritzau/