Det går ikke stille af, når man bliver udlændingeordfører for Dansk Folkeparti. Martin Henriksen vil ikke gå i detaljer, men han medgiver, at det er noget, der kan mærkes. Både i mailboksen og på sociale medier.
»Der er ros og kritik, og når det er kritik, er man ikke i tvivl om, at et er kritik. Mit ordførerskab vækker stærke følelser,« siger han.
Flyder din mailbox over med had og trusler?
»Jeg diskuterer normalt ikke den slags. Men der er folk, som på en meget uvenlig måde gør opmærksom på, at jeg er en værre en, og at jeg bør tie stille. Jeg har vænnet mig til trusler, og hvis det overhovedet har nogen effekt, så skærper det nok min lyst til at gøre noget ved tingene«
»Så hvis folk tror, trusler kan få mig til at holde op med det, jeg gør, så er det en forkert strategi. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvilket land vi vil give videre til kommende generationer. Det burde have første prioritet for alle danske politikere.«
Mange mener, vi står i et historisk øjeblik, et definerende øjeblik, som siger noget om, hvem vi er. En canadisk professor siger i Weekendavisen, at Danmark normalt er beundret i udlandet, og at udlændinge ikke forstår de billeder, de ser fra Danmark nu. Hvad mener du om det?
»Ja, det er et definerende øjeblik: Vi skal gøre op med os selv, om vi ønsker at forsvare nationen, om vi ønsker at passe på os selv og de kommende generationer. Det er det, det handler om. Vi har en fælles historie, en kristen kulturarv. Synes vi, det er noget værd? Betyder det noget? Ja, det synes vi i Dansk Folkeparti. Selvfølgelig skal vi hjælpe folk, men vi skal ikke gøre det på en måde, så vi ødelægger vores eget land.«
Du er ikke bange for at vores renomme i udlandet ændres fra at være et frit og venskabeligt land til at være et land, der lukker sig om sig selv?
»Det kommer an på, hvem du sørger . Nogle i udlandet synes, det er forfærdeligt, at der er kommet et blåt flertal. Og nogle synes, det går udmærket. Andre igen er flintrende ligeglade.«
»Jeg har også besøgt nogle flygtningelejre i de såkaldte nærområder. Og jeg kan godt se, det ikke er fryd og gammen. Der er behov for en større indsats. Og de har jo ikke råd til at komme til Danmark. Så vi må hjælpe dem der, hvor de er.. Regeringens indsats har ikke været prangende. Det har været en slingrekurs.«
På sociale medier brokker folk sig over, at det bare er snak fra jers side?
»Ja, men vi føler også, det bare er snak. Folk havde en forventing om, at der ville blive strammet op ret hurtigt. Der er så også lavet nogle opstramninger. Men i forhold til den situation, vi er i, er der åbenlyst behov for mere. Folk er utålmodige, og det er vi også. Man kan altid diskutere, om vi kan gøre mere. Vi presser på, når vi møder ministrene og bruger de parlamentariske midler, vi har,« siger Martin Henriksen.
