Det nyvalgte folketingsmedlem Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti er de seneste dage blevet gjort godt og grundigt til grin på sociale medier, efter hun i et interview på Radio24Syv kludrede rundt i definitionen af BNP. Nu kalder USA-ekspert det for en uheldig amerikansk tendens.

Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti er kommet i mediernes søgelys, efter hun i et interview med Radio24Syv kludrede rundt i definitionen af BNP. Det mener USA-kender og folketingskandidat Mads Fuglede for en amerikansk tendens, der gør folk dummere.

I efterhånden flere år har folketingskandidat for Venstre Mads Fuglede fungeret som ekspert i USA, amerikanske forhold og amerikansk politik.

Nu står han frem på Facebook og skoser tendensen med at få politikere til at fremstå dumme og uvidende.

’I USA har alt for mange journalister i al for lang tid bedrevet det, man kalder "gotcha journalism," hvor man bevidst forsøger at fange især politikere og fremstille dem som dumme’, skriver han blandt andet og uddyber:

’Den type journalistik gør vores politiske debat meget dummere og personfikseret - og den forhindrer os i at diskutere holdninger og ideer. Den type journalistik fjerner enhver form for substans fra den politiske samtale, fordi det altid vil være nemmere, hvis vi kan afvise dem vi er uenige med, som dumme, fordrukne, løgnagtige tølpere med en lav karakter.’

Du kan læse hele oplsaget herunder på Mads Fugledes Facebook-væg.

Debatten om Pernille Bendixens fejludtalelse om BNP har gået højt. Først blev politikeren hånet på de sociale medier, da mange mener, at hun bør vide, hvad BNP (bruttonationalprodukt) er og siden er historien nået adskillige medier.

Siden har hun forklaret sig og blandt andet sagt, at hun kom til at søge noget forkert i interviewet med Radio24Syv, som du kan finde herunder.

I et interview med Jyllands-Posten er Pernille Bendixen dog også gået til modangreb på de mange kritikere. Hun mener nemlig, at det er problematisk, hvis politikere skal have lange uddannelser og vide alt – for så fjerner politikerne sig nemlig fra den alimindelige borger, som ikke nødvendigvis har en mangeårig uddannelse.

”Noget, som man meget efterspørger ude blandt folket er jo ærlige politikere og folkelige politikere. Og hvis de alle sammen er sådan nogle, som har 20 års uddannelse, og som er skolede i alle leder og kanter, så mister du bare det andet aspekt, tror jeg. Så har man ikke lyst til at være ærlig, man har ikke lyst til at tale med nogle, og man skal have læst jeg ved ikke hvor meget, inden man overhovedet udtaler sig”, sigeer Pernille Bendixen til avisen.

Mads Fuglede har da også en opfordring til folk, der gerne vil have uvidende svar fra ham selv som politiker:

’Men her er et tip til den danske journaliststand: I kan ringe til mig til enhver tid og stille spørgsmål om fiskerikvoter, randzoner og praktikken i satspuljerne. Så skal I få uvidenhed for alle pengene’, slutter han sit opslag.