Færre skal på universitet, mener Dansk Folkeparti, som foreslår at lukke RUC som en vej til det.

Når regeringen på et tidspunkt indkalder Folketingets partier til forhandlinger om en reform af universitetsuddannelserne, vil Dansk Folkeparti tage et kontroversielt forslag med til forhandlingsbordet.

Partiet vil nemlig foreslå at nedlægge universitet RUC i Roskilde og i stedet bruge pengene på professionsuddannelser og erhvervsuddannelser.

- Det at nedlægge RUC, er et led i den kamp om at sikre, at man ikke går samme vej, som man har gjort i årtier, med uddannelsessnobberi, siger Mette Thielsen, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

- Der skal flere på erhvervsuddannelser og professionsuddannelser og færre akademikere.

Hun vil nu bede ministeren om, at der bliver lavet beregninger af, hvad det kan give i kroner og ører at lukke RUC, som hun kalder et "arnested for venstreorienterede ideologer".

Torsdag præsenterede regeringen sit første store udspil på universitetsområdet med overskriften "Forberedt til fremtiden".

Det indeholder blandt andet et forslag om at forkorte op mod halvdelen af pladserne på kandidatuddannelserne, så de i stedet for to år kommer til at vare et år og nogle måneder.

Regeringen foreslår også at oprette 2500 nye engelsksprogede uddannelsespladser.

Dansk Folkeparti ønsker ikke flere, men færre engelsksprogede uddannelsespladser.

Men partiet vil også meget gerne have, at de kommende forhandlinger kommer til at handle om dimensionering. Altså et loft over optaget på de videregående uddannelser.

Og det er her, at en lukning af RUC særligt vil kunne være en løsning, mener Mette Thiesen:

- Grundlæggende set har vi et problem med overuddannelse. Det kan vi se ved, at der er rigtig mange akademikere, som ender med at tage et HK-job, siger hun.

- Og vi ved også, at RUC er det universitet, hvor flest ender med at få et arbejde under medianlønnen for korte videregående uddannelser.

Mette Thiesen henviser blandt andet til en undersøgelse fra Dansk Erhverv fra 2020, som viser, at mellem ti og 35 procent af akademikerne ender med at blive ansat i klassiske HK-job, som kontorarbejde, salg og service.

Ligeledes viser tal fra Dansk Erhverv, at 28 procent af dimittenderne fra RUC arbejder til en lavere løn, end de er uddannet til. På Danmarks Tekniske Universitet er det til sammenligning bare to procent.

På pressemødet torsdag, hvor regeringen præsenterede sit udspil, ville uddannelses- og forsknings Christina Egelund (M) ikke afvise, at dimensionering kan blive en del af de kommende forhandlinger.

- Hvis jeg skulle prøve at spå om et udfald, så vil jeg da tro, at vi ender med at dimensionere, lød det fra ministeren.

Hun svarede ikke klart på, om der i fremtiden vil blive optaget færre eller flere på universiteterne.

Knap 25 procent alle unge søger ind på en universitetsuddannelse. Til gengæld er der færre og færre, som ansøger om at blive optaget på erhvervsuddannelserne og på professionsuddannelserne.

Ifølge de nyeste tal fra Danske Universiteter er knap 150.000 studerende indskrevet på landets otte universiteter.

Lidt over 7000 er indskrevet på RUC.

I 1972 startede de første studerende på universitet, som blev grundlagt efter studenteropgøret.

I begyndelsen blev uddannelsesinstitutionen udsat for kritik, fordi en stor del af underviserne havde tilknytning til den politiske venstrefløj.

/ritzau/