Et flertal af kommunerne har ikke retningslinjer for, at pædagoger skal kunne førstehjælp. Dansk Folkeparti ønsker et lovkrav, der gælder både lærere og pædagoger.

Pædagoger og lærere skal kunne førstehjælp, så de er bedst muligt rustet til at handle hurtigt, hvis et barn eksempelvis får mad galt i halsen, hænger fast med elefanthuen i klatrestativet eller får et astmaanfald.

Sådan lyder opfordringen fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, efter Politiken fredag skriver, at et flertal af kommunerne ikke har retningsliner for, om personalet i daginstitutionerne skal kunne førstehjælp.

- Jeg synes, at alle, der arbejder med mennesker, skal kunne førstehjælp. Og det gælder især lærere og pædagoger. Man bør fra politisk side gå ind og lave nogle klare retningslinjer, så det er sikret med et lovkrav, at både pædagoger og lærere er i stand til at yde førstehjælp, siger hun.

Ifølge Politiken har 44 af de 71 kommuner, der har svaret på avisens rundspørge, ingen krav om, at pædagogerne skal kunne førstehjælp, og det er skræmmende, mener Liselott Blixt. Pædagogerne selv ønsker et lovkrav, og det er det krav, der ifølge sundhedsordføreren ikke kun bør omfatte pædagogerne, men også lærerne.

Hun mener, at det enten bør sikres, at pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre faggrupper, der arbejder med mennesker, får førstehjælp på deres uddannelse, eller at det stilles som optagelseskrav på udannelserne, at man kan førstehjælp. Førstehjælp er ganske vist obligatorisk på pædagoguddannelsens første del, men ifølge flere eksperter skal et førstehjælpskursus genopfriskes hvert halve år og senest hver tredje.

- Derfor er det op til kommunerne at sikre, at deres ansatte får opdateret deres kurser, og det bør der simpelthen stilles et lovkrav om. Økonomien bliver ofte brugt som undskyldning, men der findes korte og billige kurser, der fungerer helt optimalt, så det behøver ikke at koste mange penge, siger Liselott Blixt og henviser til, at kommunerne i sidste ende vil spare penge, blandt andet fordi flere af de 20.000 årlige skadestuebesøg med børn fra daginstitutioner vil kunne undgås, hvis personalet er bedre rustet.

Direktør i Kommunernes Landsforening (KL) Jane Wiis siger til Politiken, at hun har »fuld tillid til«, at kommunerne sørger for, at ledelsen på de enkelte daginstitutioner sikrer et kvalificeret og uddannet personale. Det tror Liselott Blixt ikke på.

- Det er ikke nok, for vi kan jo se, at der er flere kommuner, der ikke gør noget. Derfor bør der ligge nogle klare retningslinjer for, hvordan kommunerne skal gøre, siger hun.