Forældre skal i barnets første fire år få dagpengesats for at passe børn i hjemmet, foreslår Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti foreslår at give forældre op til 18.866 kroner om måneden for at passe deres børn i hjemmet.

Det skriver Berlingske.

Forslaget går konkret på et økonomisk tilskud til at passe børn derhjemme i barnets første fire år. Beløbet svarer til den højeste dagpengesats.

- Vi vil gerne styrke de enkelte familier. Vi vil i højere grad understrege, at familien har et ansvar for at opdrage deres børn, og samtidig vil vi give familier mulighed for at gøre det, de mener, er bedst for deres børn, siger Martin Henriksen, tidligere folketingsmedlem for DF.

Martin Henriksen udtaler sig om forslaget, selv om han ikke længere sidder i Folketinget.

De seneste måneder har han stået i spidsen for en arbejdsgruppe i Dansk Folkeparti, der skal udvikle ny politik for partiet.

Der vil være en række betingelser for at kunne få tilskuddet. Begge forældre skal have været i job eller uddannelse i tre af de seneste fire år, inden de får tilskuddet.

Samtidig skal man have opholdt sig i Danmark de sidste 20 år. Desuden vil familier i boligområder med status som ghetto stadig skulle sende deres børn i institutioner.

Martin Henriksen tror, at det være skidt for integrationen, hvis man giver tilbuddet til alle.

- Det vil generere nogle integrationsproblemer i ghettoområder, fordi mange vil holde deres børn hjemme, og derfor vil de måske ikke lære det danske sprog, kultur og værdier at kende, siger han til Ritzau.

En række kommuner giver allerede i dag tilskud til børnepasning i hjemmet, men det er ifølge DR i gennemsnit 5530 kroner per måned. DF's forslag er dermed en tredobling.

I regeringen affejer børneordfører Jens Joel (S) forslaget, da han ser problemer inden for ligestilling og arbejdsmarkedet.

- Jeg frygter, at det vil være et stort tilbageslag for ligestillingen, fordi det i praksis meget ofte vil være kvinderne, der kommer til at gå hjemme.

- Samtidig har vi bygget en samfundsmodel op, hvor alle bidrager, og alle er en del af arbejdsfællesskabet, og det synes jeg, at vi skal værne om i stedet for at skrue tiden tilbage til 50'erne, siger han.

Han tror, at forslaget vil være dyrt økonomisk, fordi det vil betyde færre hænder på arbejdsmarkedet.

Til det siger Martin Henriksen:

- Det er klart, at hvis man sender det her forslag over i Finansministeriet, så vil de sige, at arbejdsudbuddet vil falde i en årrække.

- Men det her er ikke et forsøg på at ændre vores arbejdsmarked fundamentalt. Vi vil bare styrke familien i nogle år, siger Martin Henriksen.

/ritzau/