Danmark er blandt de lande i Europa, hvor dødeligheden som følge af prostatakræft er størst, viser en rapport. Fagfolk og sundhedsministeren er modstandere af screening.
Danske mænd er i Europa-toppen, når det gælder prostatakræft. Andelen af mænd, som dør af sygdommen, er blandt de absolut højeste sammenlignet med 31 andre europæiske lande, og andelen af danske mænd, som får konstateret prostatakræft, ligger også noget over gennemsnittet.
Det fremgår af en rapport fra EU-Kommissionen og OECD, der kommer samtidig med, at Dansk Folkeparti er på vej med et beslutningsforslag, hvor man lægger op til at tilbyde alle 50-årige mænd at blive undersøgt for prostatakræft i et forsøg på at bremse udbredelsen af den frygtede sygdom. Det skriver Berlingske søndag.
- Sygdommen er ved at løbe løbsk, og vi ligger rigtigt skidt til i Danmark, når det gælder prostatakræft. Vi bør se på, om et forebyggende tjek kunne have en gavnlig virkning og føre til, at man bliver bedre til at behandle prostatakræft. Målet må være, at færre danske mænd dør af sygdommen, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).
Årligt får godt 4.000 danske mænd stillet en prostatakræftdiagnose, og cirka 1.100 dør af sygdommen. Ifølge den europæiske rapport dør 32 ud af hver 100.000 danske mænd af prostatakræft, og det overgås kun af Sverige, Letland, Estland og Norge, mens EU-gennemsnittet ligger nede på 22.
Knap så slemt står det til med forekomsten af prostatakræft, hvor andelen af mænd, som får stillet diagnosen, ligger på 71 per 100.000. Det er noget over EU-gennemsnittet på 63, men 11 lande har en højere forekomst.
Dansk Folkeparti foreslår at indkalde alle mænd i det kalenderår, hvor de fylder 50 år, til et forebyggende tjek, »hvor lægen ud fra faglige retningslinjer informerer og undersøger for prostatakræft«.
Her skal der ses efter symptomer på prostatakræft og tages en såkaldt PSA-blodprøve til måling af prostataspecifikt antigen. Ifølge partiets beregninger vil det medføre en årlig udgift på cirka 13,5 millioner kroner, fremgår det af et udkast til beslutningsforslaget, som fremsættes senere på måneden.
Fagfolk advarer dog mod en form for screeningsordning, som de mener vil øge risikoen for overbehandling og overdiagnostik.
- De redskaber, vi har, er for dårlige. Vi kommer kun til at sygeliggøre og gøre vold på langt flere mænd. Det ville være bedre at bruge ressourcerne andre steder i systemet for at finde de »rette« mænd at behandle,« siger professor Michael Borre fra Urologisk Afdeling på Skejby Hospital, som også er formand for både Dansk Urologisk Cancer Gruppe og Dansk Prostatacancer Udvalg.
Han mener, at den øgede forekomst af prostatakræft i mange lande netop hænger sammen med den øgede udbredelse af PSA-målingen. At dødeligheden i Danmark er blandt de højeste kan skyldes registreringsforskelle fra land til land.
- Globalt set optræder denne sygdom meget forskelligt. Der er et eller andet, som trigger denne sygdom hos nogle befolkninger og ikke hos andre, så der er både arv og en masse miljø ind over, siger Michael Borre.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) afviser også forslaget med henvisning til fagfolkenes modstand som følge af de upræcise PSA-tests. Men hun er parat til at se nærmere på det, hvis forskerne finder frem til bedre metoder til screening – »uden at patienterne påføres unødige bivirkninger«.
- De fleste mænd vil med alderen udvikle kræftceller i prostata. Det betyder dog heldigvis ikke, at de får en egentlig kræftsygdom, som de vil dø af. Derfor er det heller ikke bekymrende, at der de senere år er sket en stigning i antallet af mænd, der får konstateret celleforandringer. Men hvis det udvikler sig til egentlig sygdom, skal de selvfølgelig tilbydes god og hurtig behandling. Og det sker også i dag, hvor der er indført pakkeforløb, der sikrer, at patienterne hurtigt kan komme til på sygehusene, siger Astrid Krag.
