Sofie Therese Svendsen er netop blevet valgt ind i Folketinget for De Konservative.

Men hun er også et eksempel på flere unge kvinder, der fik mange flere stemmer end mandlige kolleger med meget større erhvervserfaring.

Det mener DF-politikeren Jan Erik Messmann.

I et opslag på Facebook sætter han spørgsmålstegn ved, at flere unge kvinder blev valgt ind i tirsdags.

Og det er Sofie Therese Svendsen, som er født i 2002, blot et af eksemplerne på ifølge Messmann.

'Den søde kvinde på billedet overtog Konservatives meget dygtige Per Larsens mandat i Nordjylland – og tillykke med det. Men Konservative er erhvervslivets parti og bør da i høj grad have kandidater med lang erhvervserfaring,' lyder det i Messmanns Facebook-opslag.

Han tilføjer: 

'Hvad er det der sker? Stemmer mænd kun efter de unge og pæne- og stemmer kvinder virkelig mest på kvinder?'

Konservative oplyser, at Sofie Therese Svendsen ikke har nogen kommentarer til debatten. 

Men Sofie Therese Svendsen er bare én blandt flere unge kvinder, som bliver anklaget for at være kommet ind i Folketinget på grund af sit køn eller alder.

Også den 24-årige Cecilie Liv Hansen er blevet anklaget for at være kommet ind på grund af sit udseende af en ansat fra Borgernes Parti.

Den kommentar har hun reageret på, og det kan du læse mere om HER.