Siden maj har partierne forhandlet, og en aftale med mindre CO2-udledning ventes inden længe.

Forhandlingerne om en ny aftale for affald er gået ind i slutfasen efter flere udskudte forhandlingsrunder i sidste uge.

Det er regeringens ambition, at borgerne skal sortere mere, at der bliver investeret i genanvendelse, og at mindre affald bliver brændt.

Forhandlingsparterne mødes mandag uden bagkant, og der forventes en aftale inden længe. Men det bliver uden Dansk Folkeparti, der forlader forhandlingerne.

Regeringen ønsker at dele affaldet op i ti forskellige typer som mad, papir, pap, metal, glas, plast og restaffald. Dertil fødevarekartoner fra blandt andet mælk og juice, tekstil og farligt affald. Men det blev for meget for DF, der frygter ubrugeligt affald.

- Jeg tror, at borgerne rigtig gerne vil sortere, men femårige børn putter også ting i skraldespanden. Nogle borgere er ligeglade, og nogle borgere laver fejl, og så risikerer vi, at store mængder affald mister værdi, fordi borgerne sorterer forkert, siger miljøordfører René Christensen (DF).

I stedet vil Dansk Folkeparti have borgerne til at grovsortere en del af affaldet, mens resten vil blive sorteret centrale steder.

Samtidig ser partiet et problem med måden, man håndterer fjernvarmeselskabernes gæld.

Forbrændingsanlæggene har gæld for cirka otte milliarder kroner, hvilket ventes halveret i 2026 ifølge papirer fra forhandlingerne.

Fjernvarmeselskaberne havde i 2017 en samlet gæld på 62 milliarder kroner.

Dansk Folkeparti mener ikke, at der er en plan for, hvordan man afskriver den håndfuld anlæg ud af samlet 23, som kan blive udfaset med aftalen. René Christensen frygter, at regningen havner hos skatteyderne.

- Det er kommunen, der har garanteret for lånet, og hvis virksomheden forsvinder, skal man indfri sine lån, og det kan kommunen gøre ved at sætte skatten op for at betale regningen.

- Ministeren har kaldt det en dødsliste. Hvis fem-seks anlæg skal væk, skal vi da turde pege på dem, siger han.

Han mener, at det er en regning, staten bør påtage sig, så det ikke er borgerne i de kommuner, der huser de eventuelt nedlagte anlæg, der risikerer at skulle betale for, at landet skal mindske CO2-udledningen.

Forhandlingerne har stået på siden maj og er første led i forhandlingerne om en klimahandlingsplan, der skal sætte kursen for en CO2-reduktion på 70 procent i 2030.

Visionen for regeringen er en klimaneutral affaldssektor i 2030, og målet er at fjerne 80 procent af plastikaffaldet fra forbrændingsanlæggene i 2030.

Dansk Affaldsforening frygter, aftalen bliver dyrere end ventet.

/ritzau/