En mangeårig DF’er med tung lokal vægt har valgt at trække stikket. 

Efter interne uenigheder og et kollaps i samarbejdet har han nu forladt både formandsposten og bestyrelsen.

Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

12 år som lokalformand i Guldborgsund blev det til for Jesper Tang Pedersen, inden han fik nok

»Jeg plejer at tage én fra holdet, men nu er holdet her ikke mere, og nogle af dem, der er her endnu, har jeg ikke tillid til. Så er der ingen grund til at blive« siger han til mediet.

Ifølge Lolland-Falsters Folketidende skyldes afgangen blandt andet interne stridigheder. 

To andre i bestyrelsen - Kim Egelund og Helle Rasmussen - er også smuttet, men Tang Pedersen understreger, at han ikke er færdig med Dansk Folkeparti, for »her hører jeg til,« lyder det fra politikeren.