Hvis lærerne skal have flere penge til at efteruddanne sig, så må de selv bidrage, mener Dansk Folkeparti.
Hvis lærerne skal have mere end én milliard kroner til efteruddannelse, som regeringen har sat af, så må de selv spæde til.
Det mener Dansk Folkeparti, der også har et bud på, hvordan lærerne kan bidrage.
- Lærerne kunne efteruddanne sig i deres fritid og ferie, så de ikke får løn for det, som de gør nu, når de skal på efteruddannelse, siger børne- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF).
- En anden mulighed kunne være, at lærerne selv betaler deres frokost, fortsætter han.
Alex Ahrendtsen mener, at det bliver nødvendigt med selvfinansiering, hvis Danmarks Lærerforening har ret i, at der skal bruges mere end én milliard på at opkvalificere lærerne til alle at have linjefagskompetencer inden 2020.
- Det er fornuftigt, at lærerforeningen spiller ud med trepartsforhandlinger, og det er også rimeligt nok, at lærerne selv spæder til, da vi sandsynligvis ikke kan finde flere penge på statens budget, siger han.
Formand for lærerforeningen, Anders Bondo Christensen, kalder det i søndagens udgave af Berlingske »illusorisk« at nå 2020-målet om at give alle lærerne linjefagskompetencer med én milliard kroner, da det i dag kun er 28 procent af lærerne, der udelukkende underviser i fag, som de er uddannet til.
Anders Bondo Christensen mener, at der skal mindst tre milliarder kroner til at opnå det mål.
Venstre har ikke lyst til at tage stilling til, om én milliard kroner er nok, før partiet har vendt problematikken med regeringen.
- Vi har bedt regeringen om at fremlægge økonomien set fra et helikopterperspektiv. Hvor mange penge er der til rådighed? Og hvad er udfordringen?, spørger børne- og undervisningsordfører Peter Juel Jensen (V).
- Lad os se på det, når vi starter forhandlinger næste år, siger Peter Juel Jensen.
