Dansk kultur og folkestyre står over religiøse følelser. Dansk Folkeparti har genoptrykt Muhammedtegning på sin hjemmeside.

Dansk Folkeparti har efter sagen om Politikens forlig med en række islamiske foreninger genoptrykt Kurt Westergaards kontroversielle Muhammedtegning på sin hjemmeside.

Dansk Folkepartis Martin Henriksen oplyser, at partiet ikke ser det som et mål i sig selv at krænke religiøse følelser.

- Det er en rigtig ærgerlig debat, som desværre udspiller sig på de forkertes præmisser. Det er modstanderne af ytringsfriheden, der i dag har vundet et slag i kampen, og vi forsøger blot at levere det helt nødvendige modspil, siger han.

Partiet mener, det er nødvendigt at understrege retten og efter partiets opfattelse pligten til at bringe tegningerne som et vidnesbyrd om, at dansk kultur og folkestyre står over religiøse følelser.

- Bare fordi Politikken undskylder, er det på ingen måde ensbetydende med, at hele samfundet har kapituleret, siger Martin Henriksen fra DF.



/ritzau/