1.216 udlændinge får dansk statsborgerskab i foråret.

Men det virkelige tal er højere. Meget højere. Når en person bliver tildelt statsborgerskab, får børnene – de såkaldte bipersoner – også statsborgerskab, hvis de opfylder en række krav.

Kravene er simple: Børnene skal være under 18 år, ugifte, ikke have begået grov kriminalitet og opholde sig lovligt i Danmark. Igennem de sidste 100 år har Danmark haft tradition for at tildele børn statsborgerskab, når forældrene får det.

En person på listen har 11 børn, der også vil modtage dansk statsborgerskab, når forælderen modtager det, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i et svar til Morten Messerschmidt (DF).

Mikkel Bjørn (DF).
Mikkel Bjørn (DF). Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Det er Dansk Folkeparti ikke tilfredse med.

»Vi har stillet et beslutningsforslag om at gøre op med den praksis. Vi kan se, at der desværre jævnligt er personer, der har fået statsborgerskab som bipersoner, der ikke kan udvises, når de begår kriminalitet. Og den kriminalitet, der begås af efterkommere er typisk meget personfarlig kriminalitet,« fortæller Mikkel Bjørn (DF).

Men I ved jo ikke, om børnene bliver faglærte arbejdere, ingeniører eller tandlæger?

»Det er fuldstændigt rigtigt. Vi ved det simpelthen ikke,« svarer Mikkel Bjørn, der i stedet ønsker et samtalebaseret system, når det kommer til uddeling af statsborgerskab.

Ifølge den europæiske konvention om statsborgerret fra 1997 forpligter Danmark sig til blandt andet et lempe på kravene for, når børn søger om statsborgerskab, når deres forælder har opnået det. Derfor kan et opgør med den praksis være et brud på de internationale konventioner, som Danmark har skrevet under på.

Men bryder det ikke med internationale konventioner?

»Det er meget muligt. Det har vi ikke taget hensyn til i vores formulering, for det er ikke relevant for os. Det, der vægter højest for os, er danskernes sikkerhed i eget land,« svarer han.

Og så er det lige meget, om det overskrider internationale konventioner?

»Det er fuldstændigt rigtigt. Og hvis regeringen hellere vil vægte hensynet til internationale konventioner over danskernes tryghed i eget land, så er det en, mildt sagt, lav prioritering,« siger Mikkel Bjørn.

Har du ikke tiltro til, at de, der får statsborgerskab, vil være værdsatte danskere?

»Nej, det har jeg ved gud ikke tiltro til. Jeg har ingen tillid til vores meget lemfældige tilgang til tildeling af statsborgerskab,« svarer han.

Alternativets indfødsretsordfører Helene Liliendahl Brydensholt er uenig med Mikkel Bjørn.

»Vi synes, at det er helt passende, at når man får statsborgerskab, når man er under 18, og ens forældre får statsborgerskab,« siger Helene Liliendahl Brydensholt.

Skulle nogle af bipersonerne så blive kriminelle, bør de »behandles og hjælpes videre i livet, så de ikke kommer i en kriminel løbebane,« siger hun og tilføjer:

»Men det bør man ikke blande sammen med statsborgerskab.«

Selv har hun stillet et forslag om at anonymisere ansøgernes alder, køn, nationalitet og navn for at få en objektiv vurdering af ansøgerne.