Syriske asylsager skal sættes i bero af hensyn til terror-risikoen, foreslår Dansk Folkeparti. Eksperter finder forslaget »ubegrundet«.
I kølvandet på terroranslaget i København foreslår Dansk Folkeparti nu et stop for asylbehandlingen for syriske flygtninge, indtil myndighederne får bedre muligheder for at vurdere, om de enkelte asylansøgere har relationer til Islamisk Stat (IS). Det skriver Berlingske.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen (DF), mener, at der er en reel risiko for, at IS kan finde på at bruge de europæiske asylsystemer til at begå terror i Vesten, og han mener ikke, den danske asylbehandling er grundig nok til at opdage, hvis IS gør forsøget.
»Der kommer rigtig mange mennesker fra blandt andet Syrien, og der er en risiko for, at nogle af dem kommer fra IS eller har sympati med dem og har været involveret i kampe. Der ligger altså en sikkerhedsrisiko i, at vi ikke har ret mange informationer om de mennesker, og hvor vi giver opholdstilladelse på et ret løst grundlag. I mange sager får de opholdstilladelse allerede efter en enkelt samtale. Man kunne passende begynde med at sætte alle sagerne fra Syrien i bero, men Irak vil også være oplagt,« siger Martin Henriksen.
DF-politikeren kan ikke pege på eksempler, hvor IS har forsøgt at bruge asylsystemerne til at komme ind i europæiske lande, men han henviser til, at der har været personer i Danmark på tålt ophold, som har begået krigsforbrydelser, og at der har været eksempler på syriske asylansøgere, som har bedt om at få deres oprindelige rejsedokumenter udleveret – muligvis med henblik på at drage tilbage til Syrien for at kæmpe mod IS og ikke med dem.
»Man kan i hvert fald ikke udelukke, at de sidder i Islamisk Stat og overvejer, om de kan bruge asylsystemet til at komme ind i de europæiske lande for at begå terror. Det her er et spørgsmål om rettidig omhu,« siger Martin Henriksen.
Han mener, at sagsbehandlingen tidligst kan genoptages, når de danske udlændingemyndigheder eksempelvis kan rejse på såkaldte factfinding missions i de områder, asylansøgerne er kommet fra, og dernæst får opbygget en mere grundig model til at sikkerhedsvurdere asylansøgere. Henriksen erkender, at det sagtens kan tage flere år.
I praksis vil forslaget betyde, at de syriske asylansøgere, som er i Danmark, vil få udskudt behandlingen af deres sager på ubestemt tid, og at de derfor vil være overladt til at bo i asylcentrene på tålt ophold uden mulighed for at påbegynde en integrationsproces i kommunerne og uden mulighed for at få familiesammenføring. Alene sidste år kom der over 7.000 asylansøgere fra Syrien.
Spørgsmål: Vi taler om personer på flugt fra rædsler og IS. Er det ikke lige lovlig brutalt at sætte deres sager i bero på ubestemt tid?
»Så længe vi ikke sender dem hjem til de her områder, synes jeg, det er en afbalanceret måde at håndtere de udfordringer, Danmark står over for, på.«De to terrorsager, vi har set på det seneste i Frankrig og Danmark, er jo begået af personer, som er født i vores egne lande.
Spørgsmål: Har det her reelt nogen virkning?
»Jeg tror, der er en reel risiko, og vores tiltag vil minimere den risiko,« siger Martin Henriksen.
Berlingske har kontaktet udlændingemyndighederne for at undersøge, hvor grundigt de vurderer, om asylansøgere har relationer til IS eller andre terrororganisationer.
Det er korrekt, at asylansøgere i mange tilfælde kan få deres sager vurderet allerede efter én første samtale, men at samtalen ofte kan vare en hel dag. I en e-mail skriver Udlændingestyrelsen desuden, at »asylkontorerne er meget opmærksomme på problematikken. Vi har et stort baggrundsmateriale om ekstreme grupperinger i Syrien, og derfor er fastlæggelsen af identiteten hos asylansøgere en helt central del af vores opgave, også i samarbejde med efterretningstjenesterne.«
Styrelsen oplyser ikke, om der findes IS-krigere blandt asylmodtagerne i Danmark, men henviser til en optælling fra efteråret foretaget af Justitsministeriet, som viste, at der var fem personer på tålt ophold i Danmark, som har begået krigsforbrydelser.
Den svenske terrorekspert, Magnus Ranstorp, vurderer da også, at der kan være »enkelte tilfælde«, hvor der er potentielle terrorister blandt asylansøgere. Men problemets omfang er ifølge Ranstorp meget begrænset – han mener samtidig, det er »ubegrundet« at tvivle på, at udlændingemyndighederne spotter det i asylbehandlingen.
»Derfor virker forslaget til at være ude af proportioner,« siger han.
Ekspert i udlændingeret Thomas Gammeltoft Hansen fra Institut for Menneskerettigheder, påpeger desuden, at Flygtningekonventionen netop giver mulighed for at afvise asylansøgninger fra folk, der »ikke fortjener international beskyttelse«, hvilket eksempelvis kan være personer, der har kæmpet sammen med Islamisk Stat i Syrien.
Derfor er det efter hans vurdering »meget svært at få øje på«, at der rent sagligt »skulle være noget grundlag« for at iværksætte det asylstop, Dansk Folkeparti foreslår.
Flere europæiske medier har løbende beskrevet, hvordan IS drømmer om at angribe europæiske mål. Blandt andet har engelske Daily Telegraph senest refereret fra IS-angrebsplaner om at indtage Libyen med henblik på at sende terrorbevægelsens soldater til Sydeuropa forklædt som bådflygtninge og dernæst angribe europæiske storbyer og ramme maritime mål.
Politiets Efterretningstjeneste har ikke ønsket at udtale sig til artiklen, men henviser til den seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark.
Her nævnes asylsystemet ikke med et ord. Ifølge vurderingen kan der godt kan være en terrortrussel i relation til konfliktzonerne i Syrien og Irak, men den kommer primært fra hjemvendte syrienkrigere og indirekte i form af den militante islamistiske propaganda, som produceres i området.
Med forslaget om et syrisk asylstop er det første gang, at DF forsøger at sætte en udlændingepolitisk dagsorden efter terroranslaget mod Danmark for to uger siden. Fra begge sider af det politiske spektrum på Christiansborg bliver partiet anklaget for at slå plat på terrorangrebet med henblik på at fremme en udlændingepolitisk dagsorden.
De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, mener, at forslaget er »direkte vanvittigt«.»Jeg synes ikke, det er klædeligt, at Dansk Folkeparti begynder at puste til fremmedhadet så tæt på så tragiske begivenheder. Det er meget vigtigt, at vi bevarer anstændigheden. Det er en meget alvorlig sag at være flygtning, og det burde ikke være svært at adskille det fra at være en mulig terrorist. Men det har Dansk Folkeparti åbenbart svært ved,« siger hun.
I oppositionens største parti, Venstre, er man til gengæld langtfra lige så afvisende overfor Dansk Folkepartis forslag. Partiets retsordfører, Karsten Lauritzen, siger, at man »ikke kan afvise, at det forholder sig sådan, som Dansk Folkeparti siger«.
»Jeg tror dog, at forslaget kan være svært at indføre. For hvis man skal lave et asylstop, skal der jo være en saglig grund til det. Og det er der ikke umiddelbart her, når det ikke er et mønster, man har set,« tilføjer Lauritzen, som først vil tage endelig stilling til forslaget, når det ligger »færdigt på skrift«.
Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, tager afstand fra forslaget, men ønsker ellers ikke at kommentere det, fordi det svarer til at »diskutere økonomisk politik med Enhedslisten«.
Også fra rød blok er der kritik af forslaget. Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, mener, at Dansk Folkeparti »misbruger« terrorangrebet til at »køre en fremmedfjendsk dagsorden frem«.
