Kristian Thulesen Dahl er i dramatisk armlægning med regeringen: De vil have lavere skat, og han vil have strammere udlændingepolitik. Men sådan har formanden for Dansk Folkeparti ikke altid ønsket det. Tværtimod.

Et kæmpe drama har denne uge udspillet sig på Christiansborg, hvor regeringen først sent fredag fik fremlagt en finanslov sammen med Dansk Folkeparti . Et politisk slagsmål af sådan en kaliber, at spekulationerne om et muligt folketingsvalg fik næring.

Mens regeringen var stålsat på en skattereform i forbindelse med finanslovforhandlingerne, forlangte Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl ved roret stædigt, at tingene skulle adskilles – medmindre regeringen kunne love stramninger på udlændingeområdet.

Men ideen om uændret skat og en stram udlændingepolitik har ikke altid været Kristian Thulesen Dahls tankegang. I hans spæde politiske karriere, der begyndte hos Fremskridtspartiets ungdom og senere hos Fremskridtspartiet, hvor han meldte sig ind som blot 13-årig, har han kæmpet for lavere skat og ’åbne grænser’ på udlændingeområdet.

Et paradoks, der udadtil er til at få øje på, mener professor i Statskundskab Peter Nedergaard.

»Udadtil kan det være paradoksalt, at man går fra at være en politiker i et parti, der går ind for at have en trækprocent på nul, til du i dag går ind for at betale den skat, vi i dag betaler,« forklarer Peter Nedergaard og fortsætter:

»Samtidig gik han ind for, at man frit kunne komme til Danmark. Men her skal vi huske på den tilføjelse, at han dengang ønskede åbne grænser, men en lukket kasse.«

»Naturligt skift«

Dansk Folkeparti-politikeren Søren Espersen, der har kendt Kristian Thulesen Dahl i 25 år, mener, at det politiske skifte er helt naturligt.

»Det er ganske naturligt, at man som menneske ændrer holdninger gennem livet. Folk der aldrig udvikler sig, er ikke til at holde ud at være i stue med. Jeg har selv en socialistisk fortid, og jeg er bestemt ikke socialist i dag,« forklarer Søren Espersen.

Særligt mener Søren Espersen, at Kristian Thulesen Dahl var forblændet over Mogens Glistrup, der var stifteren bag Fremskridtspartiet.

»Både ham og Pia Kjærsgaard var meget imponerede over Glistrup og hans skattepolitik. Med med opbruddet med Fremskridtspartiet og stiftelsen af Dansk Folkeparti indså man, at betalte man ikke Skat, så var der ikke penge til ældrepolitik, der for Dansk Folkeparti har været vigtigt,« siger Søren Espersen.

I 2015 udgav samfundsforskeren Peter Nedergaard portrætbogen 'Hjemstavnsmanden' om Kristian Thulesen Dahl, hvor Peter Nedergaard forsøgte at danne sig et overblik over Dansk Folkeparti-formandens politik og finde den røde tråd.

Han mener, at indadtil har Kristian Thulesen Dahl ikke ændret sine holdninger så markant, men han pointerer, at der et stort skift i skattepolitikken. Dog ser Peter Nedergaard ikke noget mærkeligt i det.

»Når du er ung, har du typisk mere rene, politiske linjer. Det har de fleste politikere haft. Mange har været hardcore liberalister eller socialister som ung, hvor de med årene bliver mere nuancerede,« siger Peter Nedergaard og henviser til, at Kristian Thulesen Dahl langt fra er den eneste politiker, der har skiftet parti.

Imod 'københavner-snobberi'

Han forklarer, at der hele vejen igennem har været særligt én ting, der har været vigtigt for Kristian Thulesen Dahl.

»Ved både Kristian Thulesen Dahls tid i Fremskridtspartiet og hos Dansk Folkeparti, har han indirekte gjort oprør mod hovedstaden på det ideologiske- og økonomiske plan. Han ønsker at føre politik, der når ud til provinsen,« forklarer han.

Særligt mener Peter Nedergaard, at det har været vigtigt for Kristian Thulesen Dahl at holde sig væk fra ‘københavner-snobberi’ både politisk og personligt.

»Da Kristian Thulesen Dahl blev spurgt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne under Anders Fogh Rasmussens tid, om det ikke var på tide, at han flyttede til København, afviste han blankt,« forklarer han.

Fra en politisk start som liberalist, skattemodstander og initiativtager til kampagne ’åbne grænser’ er Kristian Thulesen Dahl i dag det, som DF-kollegaen betegner som socialkonservativ.

»Både jeg og Kristian har den sociale sjæl, vi betegner os selv som socialkonservative med en stærk nationalfølelse. Sådan har vi set os selv siden stiftelse af Dansk Folkeparti i 1995, og det bliver vi ved med,« afslutter Søren Espersen.