I Dansk Folkeparti undrer man sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen taler om, at FNs flygtningekonventioner trænger til at blive justeret.
Det sagde Venstre nemlig nej til under forhandlingerne, der endte med at bryde sammen 7. december. Der var to grunde til, at de forhandlinger brød sammen. Venstre ikke ville være med til at bygge flygtningelandsbyer, som Socialdemokraterne foreslog, og Venstre ville heller ikke være med til at starte et opgør med FNs flygtningekonventioner, som DF foreslog.
Det oplyser DFs udlændingeordfører Martin Henriksen.
»Ud over at vi ikke kunne blive enige om flygtningelandsbyerne, var problemet, at Venstre ikke var til at rykke på konventionsspørgsmålet,« siger han.
»Vi forslog, at når Danmark har formandsskabet for Europarådet i 2017 så skulle Danmark senest på det tidspunkt meddele, at vi ønsker at ændre i den europæiske menneskerettighedskonvention, så vi får bedre mulighed for at stramme i vores asylregler, for at stramme familiesammenføringsreglerne og for at udvise kriminelle udlændinge. Det sagde Venstre nej til. Det kunne ikke komme på tale, sagde de,« siger Martin Henriksen til BT.
»Vi stillede også et beslutningsforslag før valget om at nedsætte en kommission, der fik til opgave at komme med bud på, hvordan Danmark bedst muligt kunne arbejde på at få kompentencer tilbage til nationalstaten. Det stemte Venstre imod,« siger han.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægger søndag i et interview med TV2 News op til et opgør med FNs flygtningekonventioner. Det skal ske for at få bedre muligheder for at stramme udlændingelovgivningen.
»Spillereglerne skal justeres,« lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.
»Hvis det her fortsætter eller tager til, så sidder vi ikke kun med en dansk udfordring. Så sidder vi med en endnu tungere europæisk udfordring. Så kommer der et tidspunkt, hvor man bliver nødt til at diskutere - og det kan Danmark ikke gøre alene - om man skal justere spillereglerne,« lyder det fra Lars Løkke Rasmussen til TV2 News.
Men hvis Lars Løkke mener det, hvorfor slog Venstre så ikke til i forhandlingerne, der brød sammen 7. december, spørger Martin Henriksen.
»Vi foreslog at gøre noget ved det, og det var de meget imod. Hvorfor kunne vi ikke lave en aftale, da der var en mulighed? LA og K var med, fornemmede jeg, og hvis Venstre havde slået til, kunne vi måske også have fået S med,« siger han.
DF ønsker, at Danmark forhandler sig til at stå friere i forhold til FN-konventionerne og de europæiske menneskerettigheder - og at vi melder os ud, hvis det ikke kan lade sig gøre.
»Vi mener, man skal tilbagerulle komptence til nationalstaten, at vi skal have lagt større muligheder for at gøre, hvad vi vil . En mulighed er at se, om vi kan fortolke videre indenfor rammerne af hvad man kan i konvetionerne, se hvor langt man kan komme med det, og så gå i gang med at forhandle ændringer på plads. Og hvis alt det glipper, så opsige det og træde ud af konventionerne.«
»Desuden regner vi med, at integrationsminister Inger Støjberg på et tidspunkt retter henvendelse til FN og beder om, at man ændrer i statsløse konventionen. Konventionen forpligter os til at give statsborgerskab til nogle mennesker, der kan have begået kriminalitet, og ikke reelt ønsker at være en del af et danske samfund.«
»Konventionene bestemmer for meget, og det er logisk at kigge på om vi kan fortolke konvetionerne anderledes så vi kan stramme mere op, ligesomr Australien har gjort. Eller vi kan forhandle ændringer i samarbejde med andre lande eller Danmartk kan træde helt ud af FNs flygtningeknventioner. Derefter vil vi kunne træde ind i nogle af dem igen, ligesom vi har forbehold i EU-samarbejdet. Konventionenes bånd er blevet så snærende, at det går ud over demokratiet, og forhindrer politikene i at gøre det, et flertal i befolkningen ønsker. Og det bliver også brugt til at kortslutte den politiske debat. Som en unskyldning for at forskellige stramninger ikke kan lade sig gøre,« siger Martin Henriksen.
Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth siger:
»Det vil være et kæmpe historisk skridt at gøre det, og derfor er statsministeren lidt forsigtig i sin formulering. Hvilke konventioner og hvilke dele er vi ikke kommet til endnu. Det er jo heller ikke noget, Danmark lige går ud og gør alene. Det skal foregå i dialog med andre lande. Mange andre lande viser også stor interesse for de omfattende tiltag vi har lavet siden vi overtog regeringsmagten, og begynder at kopiere dem. Så nu vil statsministeren i sit eget tempo undersøge hvad man mener i andre lande.«
»De omfattende stramninger, vi lavede, virkede i første omgang, men der kommer stadig store menneskestrømme til Europa som helhed. Derfor må vi se på, om det er fair, at der gælder forskellige familiesammenføringsregler for forskellige typer flygtninge. Vi må også se på, om f.eks. en syrer, der har boet et par år i Tyrkiet, kan komme hertil og stadog kalde sig flygtning.«
Den konservative formand Søren Pape har også lagt op til et fundamentalt opgør med den 64 år gamle flygtningekonvention?
»Ja, men det er jo også nemmere at sige når man ikke sidder i regering. Det er ømflindtligt og et kæmpe skridt og derfor synes eg også det er fint at statsministeren gør det på den måde.«
Kan man forstille sig, at vi ender med at melde os helt ud?
»Vi har lavet meget voldsomme stramninger. Vi tager det skridt for skridt, og det er vigtigt, at det sker i dialog med andre lande,« siger Marcus Knuth.
