Regeringen lægger med et nyt forslag op til, at begge kvinder automatisk skal betragtes som juridiske forældre.
I dag er det sådan, at hvis den ene kvinde i et lesbisk forhold bliver gravid ved hjælp af kunstig befrugtning, skal den anden kvinde søge om såkaldt stedbarnsadoption for at blive anerkendt som forælder. Og bliver moderen gravid med sæd fra en kendt donor, kan den anden kvinde i forholdet først søge om adoption efter to og et halvt år. Men nu vil regeringen gøre det nemmere for lesbiske par at blive anerkendt som forældre. Det skriver Politiken tirsdag.
»Det er den slags bureaukratiske og uværdige skridt, vi nu gør op med. Det vigtigste for et barn, der kommer til verden, er jo at blive elsket og få omsorg,« siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) til avisen.
Regeringen foreslår ifølge Politiken, at begge kvinder automatisk bliver betragtet som juridiske forældre, hvis parret er blevet gravide med hjælp fra en anonym sæddonor. Og er sæden doneret af en mand, som parret kender, kan manden og det lesbiske par på forhånd aftale, at det er de to kvinder, som er juridiske forældre til barnet.
Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner (LGBT) – kalder forslaget »fabelagtigt«, og Søren Laursen, foreningens talsmand for lovstof, er især glad for, at der gøres op med reglen om, at to kvinder, som har fået doneret sæd fra en ven, ikke kan blive anerkendt de første to og et halvt år.
»I dag skal den ene kvinde vente to og et halvt år på at få lov at stedbarnsadoptere, selv om det aldrig har været meningen, at manden skulle være far. Selv om manden kun har skullet være sæddonor, tvinger lovgivningen ham i dag til at skulle have faderskab og forsørgelsespligt i to og et halvt år. Det er jo helt gak,« siger han til Politiken.
Allerede nu er der flertal for regeringens forslag, da Enhedslisten støtter op om det.
