De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, har altid haft en drøm om at være med i en regering over midten.

Men da den endelige regering skulle dannes, sprang Radikale Venstre fra i sidste øjeblik. Det kom for mange – herunder partiets eget bagland og angiveligt de andre regeringspartier – som et chok.

Det gjorde det blandt andet efter, at Lidegaard ifølge flere store dagblade havde forladt de sidste regeringsforhandlinger med ordene »venner, vi har en aftale.«

Men de ord kan Martin Lidegaard »ikke huske, at han har sagt.« Det fortæller han i torsdagens udgave af nyhedspodcasten Genstart.

»Det kan jeg simpelthen ikke huske. Det er rigtigt, at vi kommer tilbage på et tidspunkt og vil genoptage forhandlingerne, men jeg kan ikke huske, om jeg bruger de præcise ord på det tidspunkt,« siger han i podcasten.

»Det, jeg kan huske, jeg har sagt, er, at her var noget, som var bedre end det, der var. Men samtidig har jeg også sagt, at der også var dele, jeg var bekymret for. Derfor skulle jeg hjem og tænke, og sende en sms til de partiledere, der var til stede, bagefter.«

Og SMS’en, der senere på dagen tikkede ind, indeholdt altså ikke det svar, de fleste regnede med.

Radikale Venstre ville ikke gå med i regeringen på baggrund af det, de var blevet tilbudt.

Martin Lidegaard blev Radikale Venstres nye politiske leder, efter partiet led et stort tab under folketingsvalget. Daværende politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, tog ansvaret for resultatet og trådte af.
Martin Lidegaard blev Radikale Venstres nye politiske leder, efter partiet led et stort tab under folketingsvalget. Daværende politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, tog ansvaret for resultatet og trådte af. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Tilbud, der blandt andet indeholdt to ministerposter til det halverede parti. En af dem, bekræfter Lidegaard, var klimaministerposten. En ministerpost, der ellers dækker en af partiets vigtigste mærkesager.

Men uden en hånd i det økonomiske maskinrum, ville posten i sig selv ikke være nok, forklarer Martin Lidegaard videre. Der skulle nemlig penge til – og flere ministerposter – før han ville stå til ansvar for klimapolitikken.

Og sådan blev det til, at Radikale Venstre, med sine syv mandater svarende til 3,8 procent af stemmerne, takkede nej til en plads i en regering over midten.